01.09.2021

Sandheden om sagen mod Inger Støjberg

Forfatter:

Læs hvor tyndt et grundlag, der er for den rigsretssag, der starter 02-09-2021

 

Læs hvor tyndt et grundlag, der er for den rigsretssag, der starter 02-09-2021

Påstand:

Inger Støjberg og hendes ministerium gennemførte adskillelsen af ægtepar med mindreårige piger i danske flygtningelejre ulovligt uden at gøre undtagelser og uden at foretage individuelle vurderinger af hvert enkelt par. (En påstand, der blev gentaget igen og igen i medierne, som om der var tale om en fastslået kendsgerning).

Fakta:

Alle de 32 par, sagen drejer sig om, blev vurderet individuelt. 6 af parrene blev således aldrig adskilt. Fra Justitsministeriet modtog Udlændingeministeriet straks fra sagens start den 10. februar 2016 besked om, at parrene skulle vurderes individuelt, hvis adskillelserne skulle ske lovligt.

Påstand:

Administrationen af adskillelserne var ulovlig, fordi den skete i henhold til Udlændingeloven og ikke i henhold til Forvaltningslovens § 19 med såkaldte partshøringer af de adskilte par. (Påstand i den såkaldte Instrukskommissions beretning, der ligger til grund for anklagen om "tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning" i anklageskriftet mod Inger Støjberg).

Fakta:

Intet tyder på, at Udlændingeministeriet ved iværksættelsen af adskillelserne modtog råd fra Justitsministeriet om at foretage partshøringer af parrene. I stedet udsendte Udlændingestyrelsen kort efter den 10. februar 2016 meget detaljerede spørgeskemaer angående hvert enkelt par til alle flygtningecentrene og bad deres ledende personale om at udfylde dem sammen med parrene. Hvilke ekstra oplysninger, partshøringer kunne give, som ikke også spørgeskemaundersøgelsen gav, har ingen kunnet fortælle. Reelt er der ingen forskel. Og hvis det er rigtigt, at Udlændingeministeriets jurister administrerede efter en forkert lov – hvorfra skulle Inger Støjberg så vide det? Hun er jo ikke jurist.

Påstand:

Udlændingeministeriets pressemeddelelse fra den 10. februar 2016, hvoraf det fremgik, at der fremadrettet ikke måtte bo mindreårige piger sammen med ældre ægtemænd i flygtningecentrene, var en ulovlig instruks til Udlændingestyrelsen. Og der blev administreret ulovligt i henhold til pressemeddelelsen!

Fakta:

Pressemeddelelser er ikke instrukser til forvaltningen. Det har senest Justitsministeriets topembedsmænd fastslået den 18. november 2020. Heller ikke denne pressemeddelelse var ment som en instruks. Der var ikke tale om en forvaltningsakt men om en politisk tilkendegivelse over for offentligheden. Det er uvist, hvem der begyndte at kalde den en instruks. Men  der blev på intet tidspunkt administreret ulovligt og direkte i henhold til pressemeddelelsen.

Påstand:

Den nævnte pressemeddelelse måtte opfattes som den eneste skriftlige instruks til Udlændingestyrelsen om måden, der skulle administreres på, idet der ikke forelå andre skriftlige tilkendegivelser på dette tidspunkt fra Udlændingeministeriet.

Fakta:

Der forelå på dette tidspunkt en skriftlig tilkendegivelse fra Udlændingeministeriet om, at hvert par skulle vurderes individuelt, og at der kunne foretages undtagelser i adskillelsen af parrene. Det fremgik af et Ministernotat fra den 9. februar 2016 tiltrådt af Inger Støjberg – dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen. Og Udlændingestyrelsen havde fra starten kendskab til Ministernotatet.

 

 

Læs nærmere om sagen i Peter la Cours bog: PROCESEN MOD INGER STØJBERG

 – retfærdighed eller politisk heksejagt?   196 sider, ill. Pris 250 kr.

Fås hos boghandlerne og direkte fra forlaget på  Peterlac@mail.tele.dk

Med venlig hilsen Peter la Cour, forlægger, forfatter, cand. phil. i samfundsfag

PS!  RIGSRETTEN ER IKKE EN UPARTISK RET. DERFOR BLIVER DER

IKKE STILHED MENS RIGSRETTEN SIDDER.

Som den eneste danske domstol er Rigsretten ikke en upartisk ret. For Folketingets flertal er både anklagere og dommere. Manglen på upartiskhed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 6 og den klassiske magtadskillelse mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Rigsretten er en anakronisme fra folkestyrets fødsel. Den burde for længst være afskaffet. Dens evne til at afsige retfærdige domme kan med rette drages i tvivl.

English summary: Something is rotten in the state of Denm

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810