24.06.2021

Danmark tager igen 200 kvoteflygtninge fra Rwanda

Forfatter:

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har besluttet, at Danmark på kvoten for 2021 vil tage imod 200 flygtninge fra Rwanda.

Danmark tager igen 200 kvoteflygtninge fra Rwanda

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har besluttet, at Danmark på kvoten for 2021 vil tage imod 200 flygtninge fra Rwanda.

Danmark vil igen i år tage imod 200 kvoteflygtninge fra Rwanda. Det er netop besluttet af udlændinge- og integrationsministeren, der ifølge loven hvert år skal fastlægge antallet og fordelingen af kvoteflygtninge, der skal genbosættes i Danmark.

Det er samtidig besluttet, at der ligesom sidste år vil være fokus på kvinder og børn. Herudover vil der være fokus på, om der kan ske genbosætning af flygtninge, der er forfulgt på grund af deres seksualitet.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

"Danmark skal igen modtage 200 kvoteflygtninge fra Rwanda. Vi kommer til at fokusere på kvinder og børn. Ligesom der kan være behov for at hjælpe forfulgte seksuelle minoriteter. Jeg er klar over at nogle mener, at Danmark slet ikke bør modtage nogle kvoteflygtninge. Men i regeringen mener vi, at der er behov for at aflaste et af de lande der i dag løfter en kæmpe opgave i nærområderne."

Regeringen har i forvejen et godt samarbejde med Rwanda og støtter ligeledes en indsats, hvor Rwanda bidrager til at tage imod asylansøgere og flygtninge fra Libyens detentionscentre. Programmet er en såkaldt nødevakueringsmekanisme (Emergency Transit Mechanism). Læs mere her.

Herudover har Mattias Tesfaye sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen for nylig besøgt Rwanda for at styrke det gode bilaterale forhold, som Danmark og Rwanda har opbygget i løbet af de seneste år.

Her blev Danmark og Rwanda enige om at indgå to samarbejdsaftaler, som udtrykker gensidig interesse i et tættere asyl- og migrationssamarbejde og om øgede politiske konsultationer om udviklingssamarbejde. Læs mere om aftalerne her.

Fakta
Den nye kvoteordning fra 2017 indebærer bl.a., at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet hertil i samfundet. Beslutningen træffes i almindelighed midt på året.

I perioden 2011-31. maj 2021 er der i Danmark givet ca. 64.000 opholdstilladelser i forbindelse med asyl og familiesammenføring til flygtninge. Det bemærkes, at samme person over tid kan optræde flere steder i opgørelserne, fx først med en familiesammenføringstilladelse og dernæst med en asylopholdstilladelse. Derudover vil nogle opholdstilladelser aldrig benyttes, fordi udlændingen ikke indrejser i landet.

36 pct. af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med tre års ophold i Danmark er i lønmodtagerbeskæftigelse i 4. kvartal 2020.

Blandt mænd er andelen i lønmodtagerbeskæftigelse 58 pct. i 4. kvartal 2020, mens andelen er 19 pct. blandt kvinder.

I år er der pr. 23. juni registreret ca. 720 asylansøgere i Danmark.
I 2020 blev der registeret 1.515 asylansøgere, mens tallet var 2.716 i 2019, 3.559 i 2018, 3.500 i 2017, 6.266 i 2016 og 21.316 i 2015.

Oprettelsesdato 24.06.2021

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810