Tilhængere af mangfoldighed skal til at besinde sig. Der er nemlig en art, som er truet af udryddelse. Den hedder danskere.

I år er det 40 år siden, antallet af danskere toppede. Da havde Danmark 5,124 mio. indbyggere, som næsten alle var etniske danskere. Siden er antallet faldet år for år af den simple grund, at danske kvinder i gennemsnit har født færre end 2 børn siden 1968.

I 1983 vedtog Folketinget en særdeles lempelig udlændingelov, som bevirkede, at indbyggertallet begyndte at vokse 3 år senere og er vokset siden. Samtidig fortsatte antallet af danskere med at falde, og der er formodentlig under 4,5 mio. tilbage i dag.

Af de tilbageværende er de fleste over den alder, hvor man sætter børn i verden, så antallet af danskere vil formodentlig fortsætte med at rutsje nedad i de kommende år.

Snart er danskerne et etnisk mindretal i Danmark.

Gør det noget? Vil mange spørge.

Ja, det gør det. For de tilbageværende går en frygtelig tid i møde. Størstedelen af indvandrerne er muslimer, og etniske og religiøse mindretal bliver diskrimineret og mishandlet overalt, hvor muslimer har magt.

Den 4. statsmagt, som burde orientere om og stille kritiske spørgsmål til denne udvikling, anser det for sin opgave at fylde os med løgn, og den er altid i stand til at finde ”eksperter” frem, som kan bagatellisere og bortforklare den katastrofale udvikling.

Det er svært at bevare optimismen på det uddøende danske folks vegne, for vi er oppe mod en stærk alliance af oliesheiker, vestlige storkapitalister, ”humanitære” organisationer, hellige krigere og svagt begavede ”antiracister”.

Men så længe, der er liv, er der håb.