I forbindelse med det kommende præsidentvalg i USA om  23 måneder,  er presset på George W Bush steget betydeligt. Tidligere tilhængere af Irak- invasionen, som bl.a Demokraternes  Hillary Clinton, er vendt om,- i håb om nogle billige stik op til nominerings-kampen til præsident-valget.

 Herhjemme, er det konsortiet Lykketoft/Søvndal/Helveg Petersen, der prøver på at markedsføre sig med en udtræden af Irak-krigen. De vil ha' fred.

Disse naive og  ansvarsløse repræsentanter er en belastning i dansk udenrigspolitik. De hævder de repræsenterer freden og fornuften, men det forholder sig omvendt.

Det samme var tilfældet under Vietnam-krigen, hvor en vestlig venstrefløj tvang den amerikanske regering til at give op.

Resultatet blev et totalitært Vietnam på linje med de øst-europæiske lande.

 Hvis der skal skabes varig fred i den melllemøstlige region, kræver det en langvarig tilstedeværelse af nationer, der har kapacitet til at bekæmpe de islamiske terror-celler hvor end de findes.

Det er formørkede totalitære kræfter, - der ikke forhandler om noget.

Derfor kræver det militær tilstedeværelse, og en enorm mængde økonomiske midler. Det er kort sagt, den hårde vej. 

Herom skriver den amerikanske avis The Weekly Standard følgende under overskriften " Sejren er nær"

 " Der er nogle uhyggelige paralleller mellem Irak og Vietnam. En ny general, David Petraeus, overtager i Irak med en ny, troværdig strategi, oprørsbekæmpelse.

 For 40 år siden blev general Creighton Abrams amerikansk kommandør i Vietnam, også med en ny strategi.

Den gik ud på at indtage og holde landsbyer og bosættelser i Syd-vietnam. Med et enkelt ord var det oprørsbekæmpelse, og det fungerede. I Irak har Petraeus nu lige så gode chancer for at lykkes, i første omgang med at pacificere Bagdad, som Abrams havde.

Og den smertefulde lære fra Vietnam gælder i Irak: Man skal ikke give op, når sejren er nær. De i Kongressen, som taler for tilbagetrækning fra Irak, nægter at anerkende denne lære."

 Washington Times skriver i 'profetiske vendinger' følgende om Mellemøsten.

 " Hvis vi kunne samle al retorikken om Mellemøsten, ville det passe fint ind i Det Gamle Testamentes ' Jeremias' Bog'. Vogt dig, vogt dig, vogt dig (...) Arabisk har erstattet russisk som det sprog, man bør lære i selvforsvar (...)

 De fleste muslimske lande kan ikke lide USA (...) Følelserne er gensidige, men vi er på det seneste blevet klar over, at islamistiske holdninger let kan omsættes til handling (...) ' Vores fjender siger ret tydeligt, hvad de vil', sagde præsident Bush.

' De vil vælte moderate regeringer og etablere støttepunkter, hvorfra de kan plante og udføre nye angreb på vores land'.

 Præsidenten (...) er ligesom Jeremias en upopulær profet. Men som det gamle Israel erfarede, vidste Jeremias, hvad han talte om."

Kilde: dato tirsdag den 30. januar 2007.