BERØRINGSANGST

Børn med problemer og mistrivsel behandles øjensynligt forskelligt af system-Danmark, alt efter om de er etnisk danske eller har ikke-vestlig baggrund.

Populært sagt skal der altså dobbelt så mange underretninger til, før børn med oprindelse i Mellemøsten og Nordafrika bliver fjernet fra hjemmet.

Mistanken om, at myndighederne muligvis lider af berøringsangst over for at intervenere i familier med anden kulturel baggrund rejses i en endnu ikke offentliggjort velfærdspolitisk analyse fra Social- og Ældreministeriet.

Med til historien hører, at det ret beset har været kendt i mange år, at kommunerne opererer med dobbeltstandarder og undlader at skride ind over for problematiske forhold i børnenes liv af hensyn til kulturelle normer i minoritetsfamilier.

I en undersøgelse blandt omkring 4.000 elever i 7. klasse har Børnerådet også påvist, at fysiske overgreb fra forældrene oftere rammer børn med minoritets-baggrund. For eksempel har 19 procent af drengene med ikkevestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for ni procent af drengene med etnisk dansk baggrund.

Blandt nul-femårige med rødder i MENAP-landene i Mellemøsten og det nordlige Afrika samt Tyrkiet modtog myndighederne underretninger om cirka 34 gange så mange børn, som der var anbragte i 2019, mens der blev underrettet om cirka otte gange så mange børn Med dansk oprindelse blev, som der var anbragt.

De samfundsmæssige konsekvenser

Helt tilbage i 2002 dokumenterede SFI (nu VIVE) i en undersøgelse, at socialforvaltningerne først griber ind over for etniske minoritetsfamilier, når problemerne er ude i det »ekstreme«.  – hvor unge for eksempel er sendt på genopdragelsesrejser eller er flygtet fra familien og endt på et krisecenter. Andelen af anbragte med MENAP-baggrund i aldersgruppen af 15-17-årige er markant større end blandt etnisk danske.

En række indikatorer viser, at børn og unge med ikkevestlig baggrund er overrepræsenterede blandt de fattigste børn, de får generelt dårligere karakterer i skolen, som unge er de sjældnere i arbejde eller under uddannelse, og drengene bliver oftere kriminelle.

Min hustru spurgte mig – efter endt læsning af ovenstående – om jeg var blevet radikal, og her i huset er det ikke ment som en kompliment.

Men nej! Min pointe med sammendraget er at påvise, at hvad der er selvindlysende synd for børnene, er ikke mindre synd for vort samfund. Her ser vi ind bag de tildækkede vinduer, og får indblik i kulturer, der er helt ude af harmoni med det danske samfund og vore værdier. Og samfundets afmagt og holdningsløshed er den i sammenhæng pinligt synliggjort.

Kilde: Uddrag af artikel i Weekendavisen #7 s. 2 incl. mine ændringer/tilføjelser / SWA alias SCA 21.02.2021