Her i sommertiden har den danske presse forbrugt en stor del af kræfterne på det royale stof, så det næsten har antaget et latterlighedens niveau.

Nu her i august er det den lille ministerrokade, - og i særdeleshed Connie Hedegaards  tilbagevenden til dansk politik, der har ophidset de entreprenante pressefolk.

C. Hedegaard har fået flere spaltemeter end selv de største begivenheder rundt om i verden har fået tilsammen.

Det tjener ikke respekten for dansk dagspresses at blæse en forholdsvis lille sag op til disse højder. Det kan Connie Hedegaard ganske enkelt ikke bære.

Det er valgresultaterne, de økonomiske realiteter og de interne magtforhold i partiet, der afgør, hvem der bliver et partis leder. Ikke pressen. Denne ulidelige promovering af uvæsentlige tiltag er ikke særlig klædelig for dagspressen.

Det gælder dog ikke Dagbladet Information.

Her evner man trods bladets anti-nationale  linje at skelne imellem væsentligt og uvæsentligt.

I den første uge af august beskæftigede Information sig med skoleproblemerne - især for problemerne i skoler med mange børn med en anden nationalitet end dansk.

Det er et problem, der vokser.

I 1999 sendte 12,1 pct. af forældrene deres børn i privatskole, i 2003 var det 12,7 pct. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. For blot 34 år siden, i 1970, var privatskolernes andel kun 6 pct.

Flugten til privatskolerne accelererer, fordi folkeskolerne rundt om i de større byer ikke længere er gode nok.

Det er en udvikling, der især bekymrer Socialdemokraterne.

Ifølge partiets uddannelsesordfører, Carsten Hansen, ønsker man at skærpe tilsynet med privatskolerne og samtidig kræve, at der skal større elevgrundlag til, før en ny skole kan oprettes.

Man kan roligt sige, at socialdemokraterne er ved at blive bange for konsekvenserne af deres egen politik på indvandrerområdet. Det er der også grund til.

Det er derfor - og kun derfor, at flere danske forældre begynder at sætte deres børn i privatskole. De ønsker ikke at føre deres egne poder ind som forsøgsmateriale i Socialdemokraternes multietniske  eksperiment.

Det har fået Helle Thorning-Schmidt op af stolen, Hun er medforfatter til debatbogen `Forsvar for fællesskabet.’

Hun siger: ”Folkeskolen er der, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af etniske og sociale skel. Den er en vigtig del af samfundets sammenhængskraft. Hvis man ikke bor og går i skole med de, der er en smule anderledes end en selv, har man ikke blik for, at de er der; man respekterer ikke hinanden, man kender ikke hinanden.”

Det er sikkert rigtigt, men hvad nu hvis de ressourcestærke danskere ikke vil være med på dette projekt? Så er der et meget, meget stort problem i fremtiden!

I København er denne udvikling langt fremme.

På 21 ud af 52 folkeskoler kommer over 30 pct. af eleverne fra ressourcesvage hjem.

Derimod går 24 pct. af eleverne på privatskoler - næsten det dobbelte af landsgennemsnittet.

Andelen vil vokse. Det er ikke særligt dyrt at sætte sine børn i privatskole, hvis man måler det ud fra, hvad det koster i andre europæiske lande.

I Danmark er prisen mange steder ca. 15.000 kr. pr år + skolepengene, der følger barnet.

For rigtig mange middelklassedanskere er det ikke noget problem. De betaler gerne for at slippe for Helle Thorning -Schmidts vidtløftige planer. Det vil måske koste den ene skitur, men det overlever man nok.

Det er heller ikke noget problem at skaffe dygtige lærere. Det kan klares ved et løntillæg, og mange lærere er lykkelige for at slippe for de voksende problemer i folkeskolen.

Derfor er vi på vej ud i et udskilningsløb på skoleområdet. Det bliver de bedste private skoler, der får de stærkeste elever og de bedste lærere.

Det hjælper heller ikke, at man i København og Århus kommuner forsøger at lede økonomiske midler fra de stærke skoler til de skoler, der har de største problemer.

Det vil kun forstærke udviklingen og fremskynde yderligere segregation.

Der skal ikke megen kvalitetsforringelse til, før unge ægtepar træffer beslutningen om et skoleskift.

Resultatet bliver, at der kun er dårlige kommunale skoler tilbage.

Men det er ikke Socialdemokraternes kærnevælgere, der kommer til at stå i kø hos privatskolerne. De betaler til gengæld sammen med mange andre alle omkostningerne på en anden måde.

Det er det opdelte klassesamfund, der er ved at genopstå. Noget, der burde kunne vække socialdemokraterne og den øvrige venstrefløj. Ikke blot her i Danmark, men i det øvrige Europa.

Man må stille det spørgsmål: Hvor længe vil socialdemokratiske og andre venstrefløjspolitikere tillade sig at svigte deres eget bagland til fordel for en indbildt forfængelig drøm om et multietnisk samfund, som ingen har ønsket, og som aldrig er blevet sat under afstemning noget sted i Europa?

I Tyskland er problemerne endnu større!

I München, hvor mit barnebarn går i ’den jødiske privatskole’, er prisen for en plads dobbelt så høj som i Danmark.

München har samme problemer som København - blot endnu værre. Her kan det ligesom i København være et risikabelt og uansvarligt projekt at sende et dansk/jødisk barn i en  tysk forstadsskole.

Dertil er forholdene ganske enkelt ikke gode og sikre nok. En trist udvikling.

Det var netop sådan en udvikling, Den Danske Forening siden foreningens stiftelse har advaret imod!

Derfor har det undret mig, at det var fremtrædende danske jøder, der var de skarpeste modstandere af foreningens synspunkter. Det var ikke småting, vi fik skudt i skoene.

Vi var sammenlagt ”det allerhæsligste krapyl”.

I dag er virkeligheden den, at fremtrædende jøder i Dronningens København skal ha’ daglig politibeskyttelse. Det er nye tider med en islamisk dimension i Europas midte.

Så opsplitningen af de europæiske lande udvikler sig for fulde sejl. De ansvarshavende for dette triste kapitel er de partier, de politikere og de vælgere, der har stemt for denne udvikling. Her især venstrefløjen incl. de europæiske socialdemokratier.

Der skal derfor lyde en opfordring til formanden for De Europæiske Socialdemokratier, Poul Nyrup Rasmussen, til at tage disse alvorlige problemer op til behandling.

Man må håbe på, at pressen vil dække begivenhederne og problemerne intenst!