19.01.2007

The Times må til at tænke.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Skotland har fået nok af multi-kulti

Selvom England og Skotland har været forenet i en personal-union siden 1603, og fra 1707 i en realunion under navnet "kongeriget Storbritannien", er der stadig en stor tilslutning til selvstændigheds-bevægelsen i Skotland.

 De store oliefund ude omkring Orkneyøerne og Shetlandsøerne, - som er en del af Skotland, giver økonomisk baggrund for en opløsning af real-unionen. Det er der stigende tilslutning til.

Skotterne er et meget selvstændigt folkefærd, der jo kan se til, hvordan de store midt-engelske byer bliver omdannet til multikulturelle områder. Med London som det værste eksempel.

 Jeg er overbevist om, at denne udvikling spiller ind, når det gælder krav om selvstændighed i Skotland.

 The Times, London, er så bekymret at avisen har skrevet en ledende artikel herom.

 Her står følgende:

 " Der er voksende ønske om en separation, eller ligefrem skilsmisse, i både England og Skotland (...) Hvis lommeregnerpolitik var alt, hvad der holdt England og Skotland sammen, ville man ikke kunne modsætte sig kravet om en værdig skilsmisse, som den der fandt sted mellem Tjekkiet og Slovakiet i 1990'erne (...)

 Det er ikke den politiske union, men unionen mellem folkene, som har sikret, at Det Forenede Kongerige har overlevet (...)

Det symboliseres af den kendsgerning, at så mange mennesker, som er født i England eller Skotland, nu bor i det andet land eller er gift med nogen fra den anden side af grænsen, og at millioner af familier nordpå eller sydpå kan føre deres aner tilbage til efternavne fra den anden side af det imaginære grænsehegn."

 Lederskribenten på The Times, må kunne se, at de seneste 40 år har ændret England væsentligt. Det er ikke længere et forankret land med en sammenhængende befolkning. Det vil i de næste årtier udvikle sig til et usammenhængende multi-etnisk og multi-kulturelt land, - hvor sammenhængskraften bliver reduceret i stærk grad.

 Hvis skotterne skulle takke nej til at deltage i dette destruktive kapitel, kan man ikke bebrejde dem noget.

 

 

Kilde: dato, torsdag den 18. januar 2007.

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810