"Vi vender os mod vores familier og nære. Vi tager ansvar for hinanden, og vi begynder i det tætte, fordi vi atter husker på, at ansvar og pligt strømmer som koncentriske cirkler ud fra os: det, vi er tættest på, føler vi mest for. Det, der er længst væk, mindst. En menneskelig sandhed, som hjemstavnshadende globalister har brugt år på at få bugt med. Uden held. Tværtimod er kosmopolitten nu død. Farvel til rejsefebril egoisme."

Kilde: Berlingske