07.01.2007

Kosovos endelige status

Forfatter: HV

Islamisk Stor-Albanien i støbeskeen

USA havde forventet Kosovo løsrivelse fra Serbien på plads inden udgangen af 2006, men den finske chefforhandler Martti Ahtisaari har udsat den endelige beslutning indtil efter valget i Serbien d. 21. januar. 

Efter USA's/FNs erobring af den serbiske provins Kosovo i 1999 blev der under FN nedsat en såkaldt kontaktgruppe, som fastlagde følgende principper for provinsens fremtid:

1)      Kosovo må ikke blive opdelt

2)      Forholdene må ikke blive som før marts 1999

3)      Kosovo må ikke indgå i en union med nabostater

4)      Minoriteter skal beskyttes

5)      Magten skal decentraliseres

Den serbiske kommentator Vojin Joksimovich skriver om disse principper, at de synes skabt til at forberede Kosovos uafhængighed i strid med FNs resolution 1244, som foreskriver selvstyre i respekt for Serbiens territoriale integritet.

Kontaktgruppen begik en alvorlig fejl, da den på et møde i London fastslog, at en endelig løsning skal være i overensstemmelse med Kosovo-befolkningens ønsker. Hvad med det serbiske folks ønsker, som Kosovos befolkning er en del af?

Den britiske diplomat John Sawers fortalte kort tid efter regeringen i Beograd, at ”Vesten” havde besluttet, at Kosovo skulle være uafhængigt. Der ville så være to albanske stater. Men fik albanerne ikke selvbestemmelse, da staten Albanien blev dannet i 1913? Skal de nu have en til stat på serbisk territorium hundrede år efter? Denne fremgangsmåde vil smadre internationale retsprincipper og den europæiske orden i overensstemmelse med Helsinki-aftalen af 1975, som blev tiltrådt af både USA og EU.

Princippet om ikke-deling er underligt, eftersom Kosovo historisk set aldrig har været et vel defineret område med fastsatte grænser. Kosovo blev etableret som selvstyrende område indenfor Jugoslavien i 1946. Før den tid kendes Kosovo ikke som en administrativ enhed.

Endnu mere underligt er det, at fastslå, at Kosovo ikke må deles, når man samtidig deler selve Serbien.

 

Der findes ingen holdbare argumenter for at adskille Kosovo fra Serbien. Det hyppigste argument er, at 90% af Kosovos indbyggere er albanere. Men dette argument har ingen gyldighed i international ret.

Albanerne er en majoritet i Kosovo, men en minoritet i Serbien. De blev en majoritet, da Tito forbød fordrevne serbere at vende hjem til Kosovo efter 2. Verdenskrig. Det gjorde han som en gestus overfor Albanien, hvis gunst Tito og Stalin dengang konkurrerede om.

Tilsvarende udgjorde serberne en majoritet i Krajina, men et mindretal i Kroatien. Og den serbiske republik Krajina fik ikke international anerkendelse, da den blev udråbt i 1991.

Det hører også med i en bedømmelse, at serberne i Kosovo har været udsat for etnisk udrensning under 500 års ottomansk/tyrkisk besættelse, under Østrig-Ungarn, under Hitler-regimentet og under Tito-styret. Senest er 230.000 serbere blev udrenset fra Kosovo i løbet af de få år, området har været FN-protektoratet.

Der er mange andre steder i verden, hvor mindretal udgør et regionalt flertal. I Xinjiang, der udgør 17% af Kinas areal, er der 1% kinesere og 99% muslimske uyguere. Kashmir har 90% muslimer og 10% hinduer.

I Ahtisaaris hjemland hører Ålandsøerne til Finland, selvom svenskerne udgør flertallet.

Som Canadas tidligere ambassadør i Jugoslavien har udtalt: ”Der findes intet flertal i verden, som fortjener selvstyre mindre end albanerne i Kosovo”.

 

 

Kilde:    http://www.serbianna.com/columns/joksimovich/005.shtml

            http://www.serbianna.com/columns/jevtic/016.shtml

            http://www.nato.int/kosovo/docu/u990610a.htm

 

 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>