02.02.2020

Højere straffe til fremmedkrigere og terrorister

Forfatter:



Regeringen vil skærpe kursen over for fremmedkrigere og terrorister med markante skærpelser af straffelovens terrorbestemmelser. Samtidig indføres en ny mulighed for at give terrordømte personer et opholdsforbud og et kontaktforbud. Regeringen foreslår herudover en ændring af forældreansvarsloven, så det gøres klart, at fremmedkrigere og terrordømte i udgangspunktet ikke er egnede til at have kontakt med deres børn. Initiativerne kommer i forlængelse af en stribe af allerede lancerede initiativer mod fremmedkrigere.

Med et nyt lovforslag vil regeringen skærpe straffen markant for bl.a. at indrejse og opholde sig i et forbudsbelagt konfliktområde, tilslutning til en fjendtlig, væbnet styrke, terrorisme, terrorlignende handlinger, terrorfinansiering, hvervning og oplæring til at begå terrorisme samt støtte til terrorgrupper. Regeringen vil generelt forhøje strafferammerne i straffelovens terrorbestemmelser med som udgangspunkt 2 år. Det vil f.eks. sige, at forbuddene mod at hverve og oplære personer til at begå terrorisme, der i dag har en strafferamme på 10 år, hæves til 12 år.

 

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

”Vi skal slå hårdt ned på de folk, der forråder det danske samfund og kæmper mod vores demokratiske værdier om frihed og lighed. Nu skærper vi straffene over en bred kam, så strafniveauet afspejler, at terrorisme og terrorlignende handlinger udgør de allergroveste forbrydelser. Vi skal samtidig give politiet de nødvendige redskaber til at forebygge og afværge terrorisme. Derfor skal fremmedkrigere og andre terrorister ved dom kunne forbydes at færdes og opholde sig bestemte steder, ligesom de skal kunne forbydes at have kontakt med andre terrordømte.”

 

Samtidig vil regeringen gennemgående forhøje det gældende strafniveau med omkring det halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes af domstolene. Det betyder, at strafniveauet for f.eks. at lade sig hverve til at begå terror vil blive hævet fra omkring 3-5 års fængsel til omkring 5-7½ års fængsel.

Strafniveauet for overtrædelser af forbuddet mod at indrejse og opholde sig i et forbudsbelagt konfliktområde hæves dog fra 6 måneders fængsel til som udgangspunkt 2 års fængsel, hvorved strafniveauet bliver fire gange så højt, som det er i dag. Endvidere forhøjes strafniveauet for tilslutning til en fjendtlig, væbnet styrke til det dobbelte, dvs. til omkring 6-10 års fængsel.

Regeringen vil samtidig give domstolene mulighed for at forbyde terrordømte personer at færdes og opholde sig i bestemte områder samt at have kontakt med andre terrordømte i en periode på op til 10 år. Overtrædelse af et forbud vil kunne straffes med fængsel i op til 2 år.

 

Regeringen foreslår også to nye initiativer, der skal sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer.

For det første vil regeringen fremsætte lovforslag om at indføre en formodningsregel i forældreansvarsloven om, at det er bedst for et barn ikke at have kontakt med en radikaliseret forælder. Det betyder, at en forælder, der er dømt som fremmedkriger eller i øvrigt for terror eller terrorlignede aktiviteter, i udgangspunktet ikke kan have forældremyndighed over barnet, have barnets bopæl hos sig eller have samvær med barnet mod den anden forælders ønske. Tilsvarende regler gælder allerede i dag i situationer, hvor en forælder er dømt for f.eks. grov vold, incest eller manddrab.

Regeringen vil for det andet nedsætte et udvalg, som frem mod maj 2020 skal belyse mulighederne for at fastsætte regler om anbringelse uden for hjemmet af børn og unge, der vokser op i radikaliserede miljøer mv.

 

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:

”Vi skal beskytte børn i Danmark mod at få ødelagt deres liv af radikalisering. Vi foreslår derfor, at fremmedkrigere i videst muligt omfang afskæres kontakten med deres børn, hvis den anden forælder ønsker det. Det kan også være nødvendigt at anbringe et barn uden for hjemmet, hvis radikaliserede forældre vil vende barnet mod det danske samfund. Derfor foreslår vi, at der nedsættes et udvalg, der skal undersøge, hvordan det kan ske inden for rammerne fx af retten til et familieliv.”

 

Disse nye initiativer ligger i forlængelse af de initiativer, som regeringen allerede har taget i forhold til fremmedkrigere.

Regeringen har således i efteråret 2019 gjort det muligt administrativt at tage det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab. Derudover har regeringen i december 2019 fremsat et lovforslag, der skal sikre, at børn, der fødes af danske statsborgere i et konfliktområde, hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen, medmindre de derved bliver statsløse, og at fremmedkrigere ikke har krav på danske myndigheders konsulære bistand i udlandet.

Regeringen vil endvidere styrke samarbejdet mellem kommuner og politiet for at forebygge radikalisering og ekstremisme.

 

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger:

”Fremmedkrigerne har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. Regeringen vil gøre alt, hvad den kan for, at de ikke kommer tilbage til Danmark. Derfor gennemførte regeringen i oktober 2019 en lovændring, der gjorde det muligt administrativt at fratage fremmedkrigerne deres danske statsborgerskab. Tre personer er allerede blevet frataget deres statsborgerskab. Regeringens initiativer mod fremmedkrigere kan forhåbentlig forebygge, at flere drager af sted.”

 

Se alle regeringens tiltag mod fremmedkrigere her.

Kontakt:

Presserådgiver i Justitsministeriet: Camilla Svane, tlf. 23 42 46 59

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>