07.05.2019
Radio24syv 's propaganda:
Forfatter:
Studieværts ægtemand får lov at håne Rasmus Paludan og Stram Kurs
Danske licensbetalere bidrager lige nu til en skjult valgkamp, hvor danske journalister fremfører deres politiske agendaer.
Et af de mest tydelige eksempler er Radio24syvs morgenprogram, der ikke står tilbage for propagandaen i Nordkorea og Hitler-Tyskland. En studieværts ægtemand bliver inviteret ind som gæst i radiostudiet for at begå karaktermord på en islamkritisk politiker.
En tidlig mandag morgen er journalisten Martin Krasnik gæst i nyhedsprogrammet 24syv Morgen. Her får Martin Krasnik lov til at fortælle, at han vil "brændemærke" partilederen Rasmus Paludan. Desuden får Krasnik lov til uimodsagt at kalde Rasmus Paludan for nazist.
Det vanvittige indslag kulminerer, da Martin Krasnik fremfører, at Rasmus Paludan fysisk ligner en dansk nazist, der døde i 1947.
Rasmus Paludan eller andre fra Stram Kurs får naturligvis ikke lov til at svare på de uhyrlige personlige anklager i Radio24syv.
Det absurde er, at en af de kvindelige værter på radioprogrammet hedder Anna Ingrisch Krasnik (hun skifter til TV 2 News til juni). På Radio24syvs hjemmeside bruger hun dog ikke sit rigtige efternavn - Krasnik. Anna Ingrisch Krasnik er nemlig gift med Martin Krasnik, der er gæst i 24syv Morgen. Ægteparret har et tvillingepar sammen og bor i en kæmpe penthouselejlighed på Østerbro i København.
De korrupte forhold holdes skjult for lytterne, der betaler cirka 100 millioner kroner i licens til Radio24syv hvert eneste år. Det er i øvrigt Anna Ingrisch Krasnik 's gode veninde og kollega Ida Herskind, der laver det ukritiske interview med Martin Krasnik.
Martin Krasnik har arbejdet som nyhedsvært på Danmarks Radio på udsendelsen Deadline. Radio24syvs programchef Mads Brügger har været vært på nøjagtig samme DR-nyhedsprogram.
Radio24syvs propaganda er en skændsel, og danskerne er tvunget til at betale for den islamofile journalistik over medielicensen.
Hvorfor må lytterne ikke vide, at en hadsk gæst medvirker i et radioprogram, hvor hans kone arbejder og fungerer som studievært?
|