29.04.2019

Vold skaber sympati for de voldelige

Forfatter: Harry Vinter

Fænomenet går under navnet Stockholmsyndromet

 

Den 26. december 2014 viderebragte nyhedsbloggen Uriasposten denne beretning fra Nanna Skovmand, som sammen med sin kæreste umotiveret var blevet overfaldet af en folk "unge":

“Juleaften. Dagen hvor glæde, flæskesteg og gaver er i centrum. Men sådan skulle det ikke være for Mads og jeg. Jeg vil fortælle jer, hvordan vores jul blev til et mareridt.

Mads og jeg er blevet smidt af en taxi, og går på vores gade, da en ung 2.generations indvandrer tager kontakt til os, og han er absolut konfliktsøgende og meget ubehagelig. Helt umotiveret slår han Mads i hovedet med en flaske, og Mads forsvarer sig. Imens kommer to eller tre andre 2.generations indvandrer løbende og en somalier. De kommer fra en cykelkælder med jernkæder, man bruger til at låse scootere og motorcykler med, og kaster sig alle over Mads og begynde tæve ham med spark, kæder og slag. Mads råber, jeg skal løbe min vej. Men til sidst har de fået Mads ned, og jeg går i panik nu. Jeg tror virkelig, de vil slå ham ihjel. Jeg springer ind og prøver at få Mads væk. Dét skulle jeg aldrig ha’ gjort… Den lille usle, kujonagtige dreng, der startede alt det her, skubber mig i asfalten med panden først. Herefter tæver han mig gentagende gange med jernkæden i baghovedet, og så sortner alt.

...

 Jeg fyldes med had, frustration og ked-af-det-hed. Jeg ønsker dem ikke i mit kvarter, i min by eller i mit land. Jeg ønsker aldrig dette skal ske for nogen. Aldrig.

 

Siden er der gået 4 år, og i mellemtiden har tonen fået en anden lyd. Uriasposten bragte den 12. januar 2019 denne oplysning:

"Nanna er blevet mor, og parret bor nu i Aalborg. Hendes profil på Facebook er hermetisk renset for blodige billeder, men er til gengæld fyldt med retorisk afstandtagen til Donald Trump og Dansk Folkeparti, samt sympatitilkendegivelser for det multikulturelle. Herunder to eksempler. Martin Henriksen, der gør det ‘næsten tåkrummende at være dansker’, og en deling af et indlæg fra en herboende syrer, en Mohamad Damascene, (tidl. næstformand for Venligboerne i Frederikshavn), der angler for støtte til permanent ophold."

 

Vold virker

Hvad er der sket?

En læserkommentar på Uriasposten kommer formodentlig tæt på en forklaring:

"- Vold virker. Det er netop derfor, at det er så populært i de voldsudøvende kredse af anden etnisk herkomst end dansk.
De har ikke så meget andet at byde på, som virker. De har ingen interesse i at indgå civiliserede dialoger og fællesskaber med os danskere, for på de punkter er vi naturligvis overlegne.
Men vold mestrer de.
Der er 2 grunde til, at de er os overlegne med hensyn til vold. Den første grund er, at de kan tåle at udøve vold uden skrupler, uden at få ondt i maven eller andre følelsesmæssige kvababbelser. Den anden grund er, at de står sammen om at give os danskere tæsk. De slår næsten altid til i flok og de kan hurtigt mobilisere flere fra familieklanen.
De er ikke i gennemsnit større, stærkere, modigere etc. end danskere. Men danskere har skrupler og står ikke sammen. Derfor er det i næsten alle tilfælde danskere, der får tæsk.
Og det virker, som vi ser."

 

Identifikation med angriberen

Psykologien opererer med flere forskellige psykologiske forsvarsmekanismer, hvoraf én er at identificere sig med angriberen. "Identifikation med angriberen" defineres som:

"Fokus på negative eller frygtede egenskaber. Det vil sige, at hvis man er bange for nogen, kan man i praksis overvinde den frygt ved at blive som dem, man frygter.

Et eksempel på dette er Stockholmsyndromet, hvor gidsler identificerer sig med terroristerne. For eksempel Patty Hearst og den Symbiotiske Befrielseshær.

Patty blev misbrugt og voldtaget af sine fangevogtere, alligevel sluttede hun sig til deres bevægelse og deltog endda i et af dens bankrøverier. Da hun kom i retten, blev hun frikendt, fordi hun var offer, som led af Stockholmsyndromet."

------------------------------

 
 

Identification with the Aggressor

A focus on negative or feared traits. I.e., if you are afraid of someone, you can practically conquer that fear by becoming more like them.

An extreme example of this is the Stockholm Syndrome, where hostages identify with the terrorists. E.g., Patty Hearst and the Symbionese Liberation Army. 

Patty was abused and raped by her captors, yet she joined their movement and even took part in one of their bank robberies.  At her trial, she was acquitted because she was a victim suffering from Stockholm Syndrome.

https://www.simplypsychology.org/defense-mechanisms.html

 

 

 

 

 

 

 

 

 

------------------------------

Nanna Skovmands reaktion er på ingen måde enestående. De seneste år har opvist flere eksempler på denne forsvarsmekanisme.

Den 5. juni 2010 gav sangerinden Medina koncert i Byhaven i Ishøj. Under koncerten kastede en stor flok "unge" æg efter hende, fordi hun har samme navn som den by, hvor den såkaldte profet Muhammed ligger begravet. Medina gav med det samme "de unge" tørt på, men oplevelsen tog hårdt på hende. "Hun græd efter at have spillet og er dybt rystet", skrev Kristeligt Dagblad 8. juni 2010.

Det er forståeligt, at Medina frygtede en gentagelse af begivenheden. Bevidst eller ubevidst valgte hun derfor at identificere sig med angriberne, og i september 2015 kastede hun sig ind i udlændingedebatten med rasende angreb på Inger Støjberg og forsøgene på at begrænse tilstrømningen af indvandrere til Danmark. "Lige nu står Danmark altså - excuse me - med nogle politiske værdier, der sender nogle rigtig grimme signaler ud i verden. Jeg skammer mig over at sige, at jeg kommer fra et land, der står for de værdier", udtalte hun blandt andet iflg. BT den 26. september 2015.

 

Når meningstilkendegivelse er chikane

I januar 2019 forsøgte en politibetjent ved navn Elvir Abaz at udnytte samme psykologiske mekanisme ved at kritisere politiets indsats for at beskytte forsamlings- og ytringsfriheden, når politikeren Rasmus Paludan holder tale på steder med mange muslimske indvandrere. Det skete i en artikel den 30. januar i Politiken, hvor han bl.a. skrev: "Politiet har en meget vanskelig, hvis ikke umulig opgave. Politiet skal på den ene side beskytte Rasmus Paludan og Stram Kurs’ ret til at ytre sig. På den anden side risikerer politiet at formøble den hårdt oparbejdede sociale kapital af hos borgerne i de udsatte boligområder i den opgave. Politiet bliver i borgernes øjne anset som en myndighed, der bifalder Paludans chikane."

At give udtryk for synspunkter, som tilhørere ikke er enige i, opfatter politibetjenten som chikane. Med et sådant udgangspunkt bliver det umådeligt svært at indgå nogen som helst dialog. Elvir Abaz' ærinde er tydeligvis at true offentligheden og myndighederne til at indskrænke forsamlings- og ytringsfriheden, så der kun fremsættes udtalelser, som er til muslimske beboeres behag.

Stillet overfor en sådan trussel har netop Politiken-segmentet vist sig at være parate til at identificere sig med angriberen. Hvem husker ikke Politikens undskyldning til "profetens efterkommere" for at have bragt en tegning?

 

Vold virker, og overfor folk, som har rygrad som en skumfidus, er truslen om vold nok til at få sin vilje.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>