Det der kendetegnede generationerne før os, dem der opbyggede dette samfund, var, at det var pligtopfyldende og ordentlige folk. 

Dag ud og dag ind passede man sit arbejde uden at kny, og hilste pænt og høfligt på alle man mødte. 

Det der kendetegner generationerne efter Muhammed, dem der har nedbrudt alle samfund i Mellemøsten, er, at også det er pligtopfyldende og ordentlige folk. 

Dag ud og dag ind passer man sin bøn, og vogter nidkært på koner, børn, klan, islam og Muhammeds minde.  

Begge verdener kan fra hver deres perspektiv mønstre høj moral. 

Den ene i forhold til andre mennesker. Den anden i forhold til Allah.

Begge tager hensyn. Den ene menneskelige. Den anden religiøse.

For en muslim er spørgsmålet om moral enkel. Des i højere grad de religiøse retningslinjer følges, des højere er moralen. 

Følges de hellige islamiske skrifter, så er man en god muslim, og så har man en høj moral - også selvom det indebærer, at voldtage og stene kvinder, smide homoseksuelle ud fra høje steder, eller skære halsen over på folk.

Spørger man en rigtig god muslim - en salafist fra Islamisk Stat - så vil vedkommende opfatte sig selv som en person med særligt høj moral. 

Vedkommende efterlever og udlever jo den rene sande islam, sådan som de tre første generationer af muslimer gjorde det efter Muhammed. 

De er uhyrer i vores verden, men helte og rollemodeller i deres verden. 

I den verden - deres - er vi urene. Vi er undermennesker uden, eller med et helt forkert religiøst kompas. Vi er slapsvanse, der kun kan bruges som skaffedyr - slaver. 

I den ene verden er jihad en hellig pligt og en god gerning, mens det i den anden - vores - er terror. 

De to verdener er diametralt modsatte. Det der er høj moral i den ene, er foragteligt i den anden. 

Steffen Wernberg-Møller