05.04.2019

Ikke bare et stykke stof

Forfatter: Peter Neerup Buhl

Dannebrogs 800-årsdag.

 

Den 15. juni fejres som bekendt Dannebrogs 800-årsdag. Danmarks Radio har lavet tema om jubilæet, og selv den meget antinationalistiske RUC-historiker Brian Patrick McGuire forklarer her, hvor meget flaget betyder: https://videnskab.dk/kultur-samfund/dannebrog-fylder-800-aar-men-hvilken-historie-fortaeller-danmarks-flag

 Dannebrog er en del af vor selvforståelse, markerer kristendommens sejr over hedningene, er symbolet på Danmark på godt og ondt, forklarer McGuire. Dette står jo i kontrast til den angivelige betydning af et andet stykke stof, det muslimske tørklæde, som mange påstår ”bare er et stykke stof”, der er uproblematisk for den såkaldte integration i Danmark. Men det markerer dog, at her hersker muslimsk identitet, akkurat som dansk identitet hersker, hvor Dannebrog vajer.

 Det muslimske tørklæde er centralt for muslimers identitet blandt vantro, som Dannebrog er det for danskere i verden. I kulturel sammenhæng er en ting ikke længere ”bare” denne ting. Det er der intet mærkeligt i. Det mærkelige er, at debattører igen og igen får held til at fremføre en bagatellisering af andres kulturelle udtryk for at jævne vejen for dem, mens det, vi selv har kært, gøres til stridspunkt og tillægges vægt som noget delvist skummelt, man skal passe på ikke at dyrke for begejstret.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810