28.03.2019

Berettiget protest mod symbolpolitik

Forfatter: Peter Neerup Buhl

"At flytte rundt på fremmede kriminelle internt i landet ændrer selvsagt ikke på noget"

 

På lørdag vil de Radikales leder Morten Østergaard udføre et stunt mod ”symbolpolitik” ved at svømme fra øen Lindholm til Kalvehave. Egentlig burde vinterbaderen Rasmus Paludan svømme ved hans side.

For Østergaard har jo faktisk gode argumenter for sin happening. At flytte rundt på fremmede kriminelle internt i landet ændrer selvsagt ikke på noget. Det gør de fleste opreklamerede ”strammer”-tiltag gennemført af nuværende regering i det hele taget kun marginalt. Således strømmer det nu ind med somaliere, mens Somalia højst vil modtage 12 tvangsudsendte årligt fra Danmark. Så de mange ”udviste” herfra forbliver her generelt. Ja, myndighederne har tilmed opgivet udvisninger, når den udviste fysisk gør modstand, i stedet for bare fx at bedøve vedkommende og følge loven.

Så protester mod den herskende symbolpolitik er så vist tiltrængte, men selvfølgelig med den modsatte hensigt af Morten Østergaards. Nemlig ikke med ønske om bare at lade stå til, som vil være virkningen af de Radikales holdning, men med ønske om effektive tiltag, der reelt batter noget imod befolkningsudskiftningen. Desværre tyder intet på, at der kommer andet end mere symbolpolitik med en ny regering efter næste folketingsvalg.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810