Jens-Martin Eriksen gør sig i Berlingskes kronik 19. marts (https://www.berlingske.dk/kronikker/terroristens-uhyrlige-logik) klog på, hvordan polariseringen af samfundet fungerer i disse år, drevet af diverse ekstremisters, i særdeleshed terroristers, ”radikaliseringsmaskine”. Han har nok ret i sin beskrivelse af terroristers mentalitet, men udvider så beretningen til at omfatte ”outrerede”, ”groteske”, ”perverse” hatespeech-udøvere, der med svagere virkning siges at arbejde efter samme logik som terroristerne (eksempel: Rasmus Paludan).

Historien er ikke et laboratorium, hvor forløbet kan gentages, så jeg kan lige så vel postulere, at selv om alle de såkaldte hadere og terrorister tav bomstille og overlod scenen helt til den angivelige saglige midte, ville konsekvenserne af masseindvandringen føre til samme kuldsejling af samfundet, som de såkaldt hadefulde angiveligt tilstræber. Ja, uden indfødt politisk ”ekstremt” pres ville mange faktisk kloge restriktive tiltag mod indvandringen være udskudt eller helt udeblevet.

Skræmmebilleder og dystopiers primære funktion er netop at undgå det, de advarer om, ved at male fanden på væggen. Sådan er advarende røster til alle tider faret frem: Man har talt om ”Danmark mod den økonomiske afgrund”, ”den sociale massegrav”, ”ultraliberalismens hærgen”, ”Jordens varmedød”, de vigtigste råstoffer ville slippe op omkring 1980 – og hvad ved jeg. Kun hvad den reelle, igangværende befolkningsudskiftning angår, stemples retorikken af mere mainstream-meningsdannere som noget meget odiøst (skønt demografien er noget af det, hvor udviklingen til vor ulempe sikrest kan forudsiges). Ja, retorikken bliver selve sagen. Men der er faktisk tale om en udvikling, der bærer katastrofe i sig selv (om Europa så bliver "Eurabia" eller "Afropa"), helt uden terroristers og demagogers medvirken.