24.03.2019

20-året for angreb på Serbien

Forfatter: Harry Vinter

Da Danmark lod hånt om folkeretten

I dag for 20 år siden indledte USA og flere NATO-lande incl. Danmark i strid med folkeretten og uden FN's accept flere måneders bombardement af Serbien.

Bombardementerne kostede tusindvis af civile serbere livet og ødelagde store dele af landets infrastruktur.

Formålet med denne brutale angrebskrig var at få den serbiske provins Kosovo løsrevet fra det øvrige Serbien og overgivet til muslimske separatister i terrorbevægelsen KLA.

Efter næsten tre måneders bombardementer gav Serbien op og trak militær og politi ud af Kosovo.

 

Den brutale krigsførelse ødelagde det gode forhold til Rusland, som var blevet opbygget siden Berlinmurens fald. Rusland protesterede mod denne krænkelse af folkeretten, men kunne intet stille op.

"Alle samfundslag i Rusland var dybt chokerede over disse grusomme bombardementer", udtalte forfatteren Solzhenitsyn efterfølgende til Der Spiegel.

Med massiv støtte fra USA og Saudi Arabien blev Kosovo derpå de facto uafhængigt. USA anlagde en enorm militær base i landet, Camp Bondsteel, Saudi Arabien overplastrede Kosovo med moskeer, og kristne kirker og mindesmærker blev ødelagt.

 

Serbien indbragte løsrivelsen for Den Internationale Domstol med krav om, at den blev erklæret ugyldig. I 2010 udtalte domstolen, at løsrivelsen var i overensstemmelse med international lov.

"Hvis Kosovo, der rent juridisk er en del af Serbien, kan erklære sin selvstændighed uden Serbiens accept, hvorfor skulle andre så ikke have samme mulighed og ret?" hed det efterfølgende i en artikel i Ræson 9/10 2010.

 

Og det er netop det, russerne på Krim og i det østlige Ukraine henholder sig til. De har Den Internationale Domstols ord for, at de har lov til at løsrive sig. Og man kan oven i købet tilføje, at domstolen traf sin afgørelse efter pres fra USA (og bl.a. Danmark), som havde stillet domstolen overfor et fait accompli.

Det er da muligt, at Rusland har støttet løsrivelsesbevægelsen i Ukraine, ligesom USA (og bl.a. Danmark) støttede løsrivelsesbevægelsen i Kosovo, men Rusland har dog ikke bombet Kiev, som USA og Danmark bombede Beograd.

Oven i købet løsrev Krim og Donbass sig fra Ukraine efter afholdte folkeafstemninger. I Kosovo blev der aldrig afholdt nogen folkeafstemning. Terroristerne i KLA fik det, som de ville have det.

Disse fakta sætter bl.a. Danmarks forsvarsministers gentagne advarsler om en russisk trussel pga. løsrivelsen af Krim i perspektiv.

Den Internationale Domstol har jo afgjort den sag i overensstemmelse med USA's (og bl.a. Danmarks) ønske. En provins må godt løsrive sig.

 

Men  hvorfor ville Clinton's USA absolut løsrive Kosovo fra Serbien? Præsident Trump ville ikke have handlet tilsvarende. Han har udtalt, at krigen mod Serbien var urimelig.

Den officielle begrundelse var ønsket om at stoppe et folkedrab, - som efterfølgende viste sig aldrig havde fundet sted. Det nummer brugte man bl.a. også før angrebet på Irak, - som ikke havde nogen af de masseødelæggelsesvåben, som var begrundelsen for krigen.

Senator Joseph Biden forklarede senere under en senatshøring, hvad der var krigens formål: at gøre indtryk på verdens muslimer.

”Pristina er en af de få muslimske byer i verden, hvor USA ikke blot er respekteret, men direkte afholdt. Hvis vi sørger for den rette løsning, vil muslimer i hele verden blive mindet om, at USA kom Kosovos muslimer til hjælp og hjalp dem med at opbygge et stærkt, uafhængigt multietnisk demokrati.”

 

Joseph Biden er ikke en hr. Hvemsomhelst, han er måske USA's næste præsident.

 

Indsatsen har formodentlig skæppet godt i The Clinton Foundation. Den har til gengæld ikke skabt noget "multietnisk demokrati". De fleste af de serbere, som ikke nåede at flygte i tide, blev myrdet, og der er i dag kun nogle få kristne serbere tilbage i Kosovos nordligste del.

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810