Anders Bruun Laursen har korresponderet med en englænder, som sidder fængslet for en forbrydelse, han aldrig har begået. Han blev dømt for at have slået en kurder. Eneste bevis er kurderens påstand.

Brev fra en straffefange

8th November 2006-11-17

Anders

Mange tak for dit brev, og jeg håber, du har det godt.

I december 2004 blev jeg arresteret af politiet for overfald efter at have spurgt en irakisk kurder, hvor han kom fra. Jeg blev anklaget for ”almindeligt overfald”, en forseelse, man ikke kan arresteres for. Den irakiske kurder sagde, at jeg havde givet ham en knytnæve i ansigtet adskillige gange, og at et af slagene havde strakt ham til jorden.

Han havde ingen  skader eller mærker på ansigtet.

Der var ingen vidner. Jeg blev tilbageholdt på politistationen natten over for en forseelse, man ikke kan arresteres for. Næste dag – efter at irakeren var kommet med en forklaring ved hjælp af sin tolk – fremsatte jeg min forklaring.

 Jeg blev anklaget for den skærpende omstændighed, racistisk ”almindeligt overfald” . Dette er et afsnit 39 overfald, der betyder den laveste form for overfald, som findes.

Der var ingen skader , og jeg er en stor, stærk mand i særdeles god fysisk form.

Under forhøret omtalte politiet mit medlemskab af  det Britiske Nationale Parti – BNP [1].

Tre måneder senere blev jeg smidt ud af retten. Politiet havde mistet alle papirer.

Nogle få måneder senere fik jeg en meddelelse om, at sagen skulle begynde forfra.

17 ½ måned senere blev jeg arresteret.. Sagen gik til den højere domstol Crown Court – uden vidnesbyrd om noget overfald. Ved selve begyndelsen opgraderede dommeren anklagen til et afsnit 47 overfald (egentlig legemsbeskadigelse). Crown-rettens anklager siger, at dette kan gøres, hvis der er bevis eller vidnesbyrd om et angreb, som forårsager egentlig legemsbeskadigelse. Der var ingen!!!  Anklageren fortalte juryen ved selve indledningen, at det bare var mit ord mod den irakiske kurders . Så du kan forstå, Anders, at der helt klart ikke var noget vidnesbyrd eller bevis.

Anklagemyndigheden kom ind på mit medlemskab af BNP – skønt de havde sagt, at det ville de ikke. Dommeren beordrede mig at forklare BNPs indvandrerpolitik. Hvad pokker har det med retssagen at gøre? Endvidere fik jeg besked om, at min procederende sagfører var blevet udskiftet, da jeg ankom til retten. Så min nye advokat vidste intet om sagen. Han blev ved med at lave fejl på fejl. Det var en total og absolut skueproces. Så dømte dommeren mig til 2 ½ års fængsel. Hvordan kan en jury dømme uden bevis eller vidnesbyrd?

Jeg blev også nægtet rapporter om mit liv før dommen. Alle har sådanne rapporter, som fastlægger personens karakter osv. Jeg udfører regelmæssigt omsorgsarbejde. Jeg rejser mange penge til omsorg. Jeg har været lykkeligt gift i over 20 år, og min kone og jeg har arbejdet hårdt for det, vi har. Jeg har også asiatiske forretningspartnere, så jeg er ikke på nogen måde racist.

Den irakiske kurder kunne ikke tale engelsk – og alligevel sagde han, at jeg spurgte ham, om han var muslim! Og han sagde, at jeg havde fortalt ham, at han ikke kunne være i vort land. Og dog kunne han ikke forstå engelsk, han behøvede en tolk. Tag ikke fejl, Anders. Efter hvad Bush & Blair har gjort mod Irak, hader  de os.

I maj 2006 – lige før retssagen – resulterede min kampagne i, at Ex SAS-manden David Enderby blev valgt ind i Redditch byråd. På TV viste man, at indere og asiater stemte på os.

Deres samfund bliver nedbrudt, de kan se, at hospitaler og tandlæger  lukker – og de betaler også mere i skat. Hvem ellers kan de stemme på? Det etablerede politiske system hadede dette. Jeg mener, at dette er grunden til, at jeg kom i fængsel.

Begge mine bedstefædre kæmpede i 2. Verdenskrig mod nazierne. Og ja, jeg er enig med dig i, at vi i i enhver henseende lever under det, som vore bedstefædre så tappert kæmpede imod.

Lad os se det i øjnene, Anders. Hvis det fortsætter på samme måde, vil dine børn og børnebørn ikke have den livskvalitet, som du har haft. Det bliver uden tvivl værre dag for dag, uge for uge.

Der er ikke nogen lykkelig middelvej, det er os eller dem. Dette er vort land og ved Gud – vi skal beholde det!

Skriv endelig igen, Anders, og jeg takker dig for din interesse.

De bedste ønsker, Kevin.

Se mere om Kevin Hughes her på Balders blog [2].  Her er også adresser, så man kan skrive til Kevin Hughes og til fængselsguvernøren.Sidstnævnte kan man f.eks. meddele, at Europas øjne hviler på ham. Og bede ham om ikke at diskriminere  Kevin Hughes og andre ikke-muslimske og kristne fanger , som nægtes engelsk literatur og telefonpenge samt kontakt med familien. Se Matth. 44- 46.

Europarådet skriver i ECRIs  Generelle Slutninger, 16 October 2000 i artikel 11 [3]:

”Blandt særlige forholdsregler, som ECRI foreslår,  at de deltagende stater bør iagttage er: Under visse  omstændigheder at skifte bevisbyrden over på den anklagede i ikke-straffesager – når klageren har fremlagt sagligt vidnesbyrd om mindre gunstig behandling forårsaget af iøjnefaldende discrimination.”

Springet herfra til at overflytte bevisbyrden på anklagede - sågar uden vidnesbyrd - i straffesager synes altså hermed gjort i England. Hvornår også hos os?

Anders Bruun Laursen