Alt er relativt

​I relation til udlændingepolitikken kaster svenskerne længselsfulde blikke mod Danmark. 

Forklaringen på forskellen finder de i danskernes erindring om besættelsen.

Danskerne selv kaster længselsfulde blikke mod lande som Polen og Ungarn.

Forklaringen på forskellen finder vi i østeuropæernes erindring om at være besat, og fanget bag en mur.

Det der havde besat os var noget mørkt og totalitært, og det der havde besat østeuropa var noget mørkt og totalitært. 

Det der har invaderet og besat os nu igen, er noget mørkt og totalitært, og det der påtvinger os det totalitære mørke, er selv mørkt og totalitært. 

Alle er de uhyrlige. Alle er i deres væsen inderst inde fascistiske. Alle er det ismer. Nazisme, kommunisme/socialisme, islamisme og nu den nyreligiøse bevægelse globalisme.

EU står i spidsen for globalismen, og den er hævet over både virkelighed og rationalitet. Den er en sand vej i sig selv, for det handler om tro på det rigtige ; et betingelsesløst ligheds- og rettighedssyn, en grænseløs verden og ikke mindst humanismen. 

Humanismen hører hjemme i skammekrogen sammen med de andre. Den er vokset ud af efterkrigstidens dårlige samvittighed, og var oprindeligt god, men er nu nærmest at beskrive som menneskerettigheder der har muteret til noget ondartet. 

Humanismen er ikke et selvstændigt totalitært system. Det er ikke en selvstændig isme, som nazisme, islamisme og kommunisme, men er en væsentlig del af den nye religion, og udgør det rodnet som globalismen er vokset op fra. 

Den værste plet i historien er holocaust. Det var systematiseret ondskab. Paradoksalt nok, så prøver man i EU med Angela Merkel i spidsen, at vaske pletten væk, ved at masseimportere islamisk jødehad. Det er som at forsøge, at vaske blæk på skjorten væk med blæk.     

Siden samhandelsorganisationen EF udvidede sit sigte med en stadigt snævrere Union, er alting i Europa blevet stadigt mere sort.        

En venstreorienteret kulturradikal slagside, har udviklet sig til, at EU er blevet allieret med islam. Man er mod Israel, og meget kede af at vise IS-krigere kuldevejen. Yasidierne såvel som de kristne mindretal i Mellemøsten har man fuldstændig vendt ryggen. 

For at sige det ligeud, så er EU mere på Islamisk Stats side, end på Israels. Mere på Irans, end på U.S.A's. Og det gør os alle i Danmark mere sorte. Vi er blevet skurke, og står nu på den forkerte side.

Det er dette totalitære mørke både Venstre og Socialdemokratiet, der skiftes til at være regeringsbærende, er glødende tilhængere af. En lidenskab der i Folketinget gennem mange år har været konsensus om. Konsekvenserne for Danmark er fatale, for det er en dødsklemme. Vi er ikke så tæt på sammenbrud som Sverige, men godt er det ikke.

I sind og skind ligner EU og islam hinanden mere og mere. Ytringsfriheden er lige farlig for begge systemer, og det er lige svært at forlade dem begge. Se blot på Storbritannien. 

Nu har "vores" statsminister, ham der netop har underskrevet Marrakesh-erklæringen, udstedt en garanti om, at en folkeafstemning om medlemskab af EU, aldrig vil komme på tale. Ikke på hans vagt. Der er han stålsat. 

Ikke just demokratisk sindelag, men så absolut i overensstemmelse med EU-sindelag og vennerne i Bruxelles. "Venner" som er i gang med at udskifte den danske befolkning og udslette Danmark som selvstændigt land. 

Det er som at være passager på et fly, hvor piloten har låst sig inde i cockpittet, og er på vej til at flyve os alle ind i en bjergvæg.  

Til svenskerne der kigger beundrende og længselsfuldt mod Danmark, er der det at sige : "Vi har godt nok ikke været helt så vanvittige som jer. Det har ingen. Men vi er i ødelæggelsesgrad kun få årtier efter jer, og desuden er Danmark blevet en del af det totalitære mørke der ødelægger os alle".

I Danmark er det således en tid endnu, i relation til ødelæggelsen, relativt meget bedre end et anarkistisk og snart opløst Sverige, men dog 1000 gange værre end i Polen og Ungarn.

Set herfra, fra et patriotisk fædrelandskærligt perspektiv, er der meget lidt at bryste sig af, og der er i forhold til svenskerne ingen grund til at kravle op på en høj hest. At det er relativt værre i Sverige, er en ringe trøst, når retningen er den samme, og vi selv bliver mere og mere en del af det totalitære mørke. 

Og faktisk. Det er både rædselsvækkende og ganske pinligt, at vi her fra første parket, ikke i højere grad tager ved lære af det scenarium der udspiller sig i Sverige. Den politiske ledelse, piloterne i Folketinget, reagerer til stadighed ikke på : "pull upp. terrain. pull upp. terrain. pull upp. terrain. pull up. terrain...............".  

Steffen Wernberg-Møller