EU´s kommissær for udvikling og humanitær bistand, Poul Nielson, er ikke tilfreds med Danmarks optræden, når det gælder økonomisk bidrag til de underudviklede lande.

Poul Nielson hævder ifølge Ritzau 18.7.04, ”at Danmark har skudt sig selv i foden” ved at skære i bistanden, siden VK-regeringen kom til i 2001.

EU-kommissæren er meget utilfreds og siger bl.a.:

”Det virkede som om, at Venstre i flere år havde haft meget svært ved at acceptere, at et flertal i det danske Folketing ønskede at give en procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand.”

”Det, der stødte mig mest, var dog den følelsesløshed og kulde, hvormed man skar 1,5 milliarder kroner af bistanden til verdens fattigste.”

Det er svært at se, hvordan man kan være følelsesløs og kold som giver af et tocifret milliardbeløb pr. år, når Danmark tilmed ligger i det absolutte førerfelt, hvad angår international bistandshjælp, og har gjort det i mange år.

Men bag beslutningen om nedskæring af bistanden til U-landende er der naturligvis den forklaring, at Danmarks økonomi har været præget af afmatning i den internationale økonomi.

Dernæst forbruger Danmark mindst 33 milliarder kr. om året på herboende fremmede, - en udgift som P. Nielsons eget parti, Socialdemokraterne, bærer en stor del af ansvaret for.

Man kan som bekendt kun bruge en krone én gang!

Men Poul Nielson har ret i, at den fattigste del af verden har brug for hjælp til at opbygge infrastruktur.

Der er mange steder en nød og elendighed så stor, at enhver i den rige verden er parat til at hjælpe. Men at bevillingerne skal forvaltes med kløgt, må være et rimeligt krav fra givers side.

Derfor er det ikke mindre end en forbrydelse at spilde milliardbeløb på udsigtsløse forsøg på at integrere tusindvis af fremmede i Danmark. Mennesker, der kommer fra kulturkredse, der er så fremmedartede, at det på ingen måde er muligt at optage dem i det danske samfund.

Derfor skal de ikke integreres!!   De skal derimod hjemsendes så hurtigt som muligt !!!

Det vil Socialdemokraterne og et stort flertal i Folketinget ikke være med til. Resultatet er, at der fremover bliver færre midler til U-landsbistanden.

Det er dybt beklageligt, - og dybt uansvarligt!!

Der er nemlig brug for store midler.

Ifølge FN´s årsrapport om menneskelig udvikling, UNDP 2004, er det en kendsgerning, at der stadig – på trods af materielle og teknologiske fremskridt – er 1,2 milliarder mennesker, der må klare sig for mindre end én dollar om dagen, og 828 millioner  mennesker går sultne i seng.

Men også i FN-systemet har man svært ved at fastholde den rationelle tanke og gribe tingene praktisk an.

I den nye UNDP-rapport er man, som så mange andre steder, begyndt at plædere for det multietniske samfund.

UNDP-rapporten hævder, ”at det er vigtigt selv at kunne vælge kulturel identitet – med respekt for andres valg og uden at blive ekskluderet fra andre muligheder.”

UNDP har fået råd fra bl.a. en af verdens førende identitetsforskere, Arjun Appadurai, der for otte år siden advarede mod ´kulturalismen´, hvor identitetspolitikere i nationalstaten bevist og strategisk forsøger at mobilisere kulturelt materiale til at ekskludere de fremmede, de andre.

FN-rapporten advarer endvidere imod:

”den fremmedfrygtende politik, der afviser forandringer, klamrer sig til kulturkonservatismen og bygger forsvarsmure imod udefrakommende ideer, andre kulturer og kosmopolititiske værdier. Der som en politisk kraft truer intolerancen med at oversvømme de politiske processer i lande over hele verden.”

Det er strofer, man har hørt før fra det internationale parnas i FN !!

Hertil er at sige:

”Hvis et folk eller en nation skal ha’ noget at bidrage med kulturelt og økonomisk til det mellemfolkelige samfund, er det en forudsætning, at folket ’hviler i sig selv’ kulturelt og nationalt. Det er noget universelt.

Det er netop igennem det nationale, - og kun derigennem, der er mulighed for en folkelig vekselvirkning til gavn for det internationale og mellemfolkelige arbejde.

Derfor er det udtryk for dyb uforstand og utilgivelig ideologisk forfængelighed at tro, at man kan nå noget som helst ved at ændre forankrede nationalstater til multietniske og multi-kulturelle samfund.

Det ender i en babylonsk forvirring, hvor der ikke kan blive samling om noget som helst.

Måtte den klare rationelle tanke nå frem til UNDP- rapportørerne og andre, der sidder og administrerer de gigantiske milliardsummer af dollars.

Kilder:

Dagbladet Information 21.7.2004

Ritzau 18.7.2004