Bush-admnistrationen er efter Midtvejs -valget kommet under hård kritik, når det handler om Irak-krigen. Det gælder især de europæiske medier og talrige politikere rundt om i Europa.

 I Danmark er det især Mogens Lykketoft, der er den udfarende kraft. Han kan ikke fordrage G.W.Bush, og dennes administration af den amerikanske udenrigspolitik. Det samme er tilfældet med partifællen fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der fra sin post som formand for de europæiske socialdemokrater, vil forsøge at få FN på banen i Irak. 

Det bliver ikke bedre, når det drejer sig om Danmarks tilstedeværelse i Irak. Står det til Lykketoft, skal de danske soldater trækkes hjem øjeblikkeligt. Hertil er at sige:

Det er godt, han ikke er udenrigsminister for Danmark.!!

En sådan handling ville være at svigte de to partnere, USA og Storbritannien. Det ville samtidigt være et katastrofalt svigt overfor de nye magthavere i Irak.

Når det gælder USA og Storbritannien, står Danmark i sikkerhedspolitisk forstand i dyb,dyb gæld til de to nationer. Derfor kan Danmark ikke udvise respekt og loyalitet nok overfor de for Danmark afgørende allierede.

At forlade Irak nu, som Socialdemokraten Mogens Lykketoft plæderer for, ville være uansvarligt, udenrigspolitisk ubegavet, et eklatant svigt, og ikke mindst fejt og illoyalt overfor Irak, USA og Storbritannien.

Derfor skal de danske styrker forblive i Irak. Uagtet, at 60% af den danske befolkning i øjeblikket er utilfreds med Danmarks deltagelse i koalitionen i Irak. 

Selvom der er sket et politisk magtskifte i USA, er det stadig Bush-administrationen, der styrer og forvalter udenrigspolitikken. Det betyder, at de amerikanske styrker forbliver i Irak, - indtil opgaven er gjort færdig. Sker det ikke inden næste præsidentvalg, vil den kommende præsident republikaner eller demokrat, være tvunget til at fortsætte Bush-administrationens linie. Af hensyn til det hårdtprøvede irakiske folk, - og sikkerheden i Mellemøsten. 

Herom skriver den store spanske avis ABC følgende:

 " At tale om tilbagetrækning vil med sikkerhed fremkalde en betydelig intensivering af den terroristiske aktivitet, eftersom sådan et forslag lige nu vil blive tolket som et udtryk for svaghed. (....)

Hvis USA forlod Irak, ville den eneste forandring være, at der ikke længere ville dø nordamerikanske soldater der. For irakerne ville det med sikkerhed betyde åben borgerkrig, indtil de mest grusomme, det vil sige terroristerne, satte igennem.

 Derimod forekommer en aftale mellem parterne om at ændre formen på det militære samarbejde med de nye irakiske myndigheder at være det mest fornuftige, selv om den vil indebære, at Washington også må ændre sin politik og søge støtte fra allierede, som indtil nu har været betragtet som en del af `ondskabens akse`. "

 Om magtforholdene i og omkring den amerikanske udenrigspolitik, herunder Irak-krigen, skriver den hollandske avis De Volkskrant følgende den 9. november,  under overskriften "Moderation fremfor kollision"

 " - Af det demokratiske flertal må forventes en modererende indflydelse, hvis ellers partiet kan modstå fristelsen til at slå ind på kollisionskurs med Det Hvide Hus. Drastiske ændringer er næppe usandsynlige, da initiativerne i amerikansk udenrigspolitik ligger hos regeringen. Hvortil kommer, at heller ikke demokraterne har den trylleformel, der kan løsne de mange irakiske knuder."

Kilde: Dagbladet Information/Weekend 11.-12. november 2006.

         dato onsdag den 15. november 2006.