Under den første Muhammed-krise, var det begrænset, hvad der var af opbakning til Morgenavisen Jyllands-Posten, når det gælder de hjemlige medier.

 Trods et enormt pres på Bladhuset på Ravnsbjergbakken i Viby J, var der ikke nogen redaktører der skulle ud og vove pelsen med en Muhammed-tegning på forsiden i faglig solidaritet med kollegaen i Viby J.

Den slags vovelige projekter skulle man til Frankrig, Spanien og Tyskland for at finde.

 Her kan man uden tøven bruge sætningen "Man skal kende sine lus på travet",- eller på mælken!!!

 I den store norske avis Aftenposten, Oslo var der den 25. oktober en ledende artikel under overskriften "Pressefrihed i en terrortid".  Her står der bl.a: 

"Reportere Uden Grænser bekræfter i sin årsrapport det billede, vi allerede kender:

I kølvandet på etnisk strid og kamp mod terror er friheden til at vide og skaffe sig viden blevet indskrænket i en række lande, som traditionelt har hørt til pressefrihedens fremmeste forkæmpere.

Det gælder USA, som indtog en 17.plads i 2002, men nu er faldet til en placering som nr. 53.

Rusland tilhører en anden kategori tæt på bunden som nr. 147, og målingen stammer endda fra før drabet på Anna Politkovskaja.

Helt i bund finder vi de sædvanlige lande som Nordkorea, Cuba, Burma og Kina, men mere bekymrende er, at også lande som Frankrig og Japan er styrtdykket sammen med USA. Det er just, når konflikter spidser til, at pressefriheden er mest trængt. Men det er just også i sådanne vanskelige tider, at vi allermest behøver en fri presse, som kan informere på troværdig vis"

 Kilde: Dagbladet Information torsdag den 26. oktober 2006.