11.11.2006
Lykketoft og konsorter tager fejl.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Når irakerne efter en vestlig tilbagetrækning kaster sig ud i en altødelæggende borgerkrig, løser oraklet Lykketoft problemet
Efter det amerikanske midtvejsvalg, er protesterne om dansk tilstedværelse i Irak-krigen taget til. Det gælder hele venstrefløjen, plus Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.
Det er især Mogens Lykketoft, der jævnligt er ude med et krav om dansk tilbagetrækning.
Man må stille det samlede "selskab" det spørgsmål, om man har gjort sig nogle tanker om, hvad der vil ske i Irak, hvis alle fremmede tropper rejste hjem?
Det samme selskab skylder tilmed at fortælle den danske befolkning, hvordan man ville fjerne en nu dødsdømt despot som Saddam Hussein.
Ønsker man hans styre tilbage til magten?
Er man ligeglad med de store forbrydelser der er overgået det kurdiske folk i Irak, med over 180.000 dræbte, samt i tusindevis af civile irakere?
Den type herskere som Sadam Hussein, - de flytter sig ikke frivilligt fra magtens sæde.
Derfor har ministeriet Fogh Rasmussen, og Dansk Folkeparti truffet en hæderværdig beslutning, da man valgte at følge USA og Storbritannien i invasionen af Irak, - også selvom der ikke var noget FN-mandat. Og de danske tropper bør blive i Irak, sålænge vore to allierede partnere er tilstede i landet.
At de øvrige europæiske regeringer, tillader sig fortsat at være tavse og uvirksomme tilskuer til det drama der rent faktisk finder sted i Irak idag, tjener dem ikke til ære.
Herom skriver Le Figaro, Paris følgende under overskriften "EU mister en undskyldning":
" Præsident Bush er en `lam and`, som ikke længere kan handle. Han har udtømt sin politiske kapital, og hans muligheder er ikke mange. Øjeblikket er ideelt, kunne man sige, for ham til at ændre sin politik radikalt.
Han må redde, hvad reddes kan af hans store plan om demokratisering af Mellemøsten, hvor processen mod Saddam Hussein måske er det eneste konkrete resultat.
Han må også give afkald på at bombe Irans atomanlæg og Bush har nu kun et realistisk valg: Han kan udnytte sit politiske nederlag til at samarbejde med demokraterne om at trække de amerikanske tropper tilbage.(....)
Hvis tingene går sådan, kan de europæere, som er begejstrede over Bushs nederlag, hurtigt falde ned igen. For hvis USA skifter metode i Irak, vil EU ikke længere have nogen undskyldning for at nøjes med at se passivt til, mens Irak synker ned i kaos."
Den italienske avis La Stampa hører også til realisterne, og skriver følgende under overskriften "Irak bliver ikke et nyt Vietnam":
"Det er åbenlyst, at Rumsfeld ved indirekte at påtage sig ansvaret for fiaskoen i Irak har givet Det Hvide Hus en vis bevægelsesfrihed til at styre situationen omkring Iraks fremtid.
De fejl, der er begået, er tekniske fejl, fejl i udførelsen af operationerne på jorden, ikke politiske fejl og endnu mindre fejl ved det grundlæggende valg, at landets sikkerhed og nationale interesser krævede en militær intervention for at fjerne Saddam Hussein.
Dette er den politiske mening om Rumsfelds afgang.
Hvis man derimod drager den konklusion, at der vil ske hurtige forandringer i Irak, eller tænker sig, at Irak vil blive et nyt Vietnam, som amerikanerne vil forlade, så den regering og stat, som man med møje og besvær har stablet på benene, vil blive overladt til sin skæbne, så tager man fejl."
Kilde: dato fredag den 10.november 2006.
|