06.11.2006
Schweizisk virkelighedserkendelse.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
I Schweiz spørger man befolkningen bl.a om indvandrerpolitik.
Af alle politiske spørgsmål, er flygtninge og indvandre debatten det område der har fyldt mest i dansk politik de seneste 20 år.
Det har skabt et nyt parti Dansk Folkeparti. Det har medført, at det store parti igennem de seneste 70 år, Socialdemokratiet, ikke længere er det afgørende parti i Dansk politik.
Det kunne socialdemokraterne ha` undgået, hvis man under ministeriet Nyrup Rasmussen havde valgt at spørge befolkningen ved en folkeafstemning, om man var enige i den førte udlændingepolitik. Havde man gjort det, ville der været kommet et klart svar fra det Danske Folk, om at stramme lovgivningen så meget, at Danmark fremover vil forblive et hjemsted for det danske folk.
En sådan afstemning kunne have givet en afklaring som ville ha´ givet en anden stemning i den offentlige debat.
Denne demokratiske fremgangsmåde har man netop gjort brug af i Schweitz.
Her har den schweiziske befolkning ved en folkeafstemning gjort det endnu sværere for asylansøgere at få adgang til det smukke alpeland.
Godt 66 procent af borgerne stemte ja ved afstemningen til de nye love, der allerede var vedtaget af regering og parlamentet, men som modstandere havde fået sat til afstemning gennem de særlige schweiziske bestemmelser om direkte demokrati.
De nye love, som strammer asyllovgivningen betydeligt, gør det samtidigt også sværere for ikke-europæiske statsborgere at tage arbejde i Schweiz.
Blandt det nye krav er blandt andet, at en asylansøger skal fremvise et gyldigt pas inden for 48 timer. Modstanderne har kaldt de nye love for inhumane men tilhængerne har blandt andet henvist til den nye strøm af bådflygtninge fra Afrika, som ankommer til Sydeuropa dagligt.
Kilde: Dagbladet Information tirsdag den 24. oktober 2006.
|