Det er omsider ved at gå op for USA og dets allierede, at felttoget i Irak er én stor fejltagelse.
Det er vi nogle stykker, der har ment, siden før det begyndte.

Det begyndte på en løgn: Der var ingen masseødelæggelsesvåben i Irak, og Saddam Hussein havde intet med Al Qaida at gøre. Desuden var Saddam Husseins styre ikke værre end andre diktatorers i området. Hans overgreb mod kurderne var ikke værre end de overgreb, som USA's gode venner tyrkerne har udsat kurdere for i årtier.

Desuden bygger strategien i Irak på to fatale fejltagelser:

- Man vil tvinge folk, som ikke bryder sig om hinanden, til at leve sammen i multietnisk samdrægtighed. (tvangsægteskab).

- Man tror, at man ad pædagogisk vej kan lære muhamedanere at elske demokrati.

Begge dele er udtryk for ønskedrømme og hører ikke hjemme i realpolitik.

Der bliver fred i Irak, når man opgiver de multietniske drømmerier og opdeler landet i tre selvstyrende områder til henholdsvis kurdere, shiiter og sunnier.

Der bliver derimod ikke demokrati i Irak, før borgerne smider Koranen og imamerne på porten og lærer at tænke selv. Og det har nok desværre lange udsigter i både Irak og det øvrige Mellemøsten.