Hvordan har du oplevet det sidste års "ytringsfrihedskriser" i Europa?

»Begivenhederne har afsløret mekanismer, som Orientens kristne kun kender alt for godt. Under Muhammed-krisen blev danskerne truet og angrebet, deres ejendom ødelagt. Det, som I har gennemlevet i en kort periode, er vores hverdag. Vi mellemøstlige kristne er knuste, udmattede. Vi håber bare, at I ikke ender i dhimmihed ligesom vi. Men det er ved at ske i Europa. Folk er bange og køber fred hos den lokale imam og hos de selv samme foreninger, som arbejder for at indføre sharia. Den onde cirkel skal brydes. Det er endnu ikke for sent i Europa. I europæere har så lidt erfaring med islam, men vi har 1.400 års erfaring. Vores forfædre forstod for sent, hvad islams ankomst betød. Vores historie kan tjene jer som eksempel for bedre at forstå, hvad der sker i Europa nu.«

De legitime to tunger

Hvad skal man stille op?

»Man må redde friheden i Europa ved at styrke bevidstheden om demokratiske værdier. Europæerne skal lade være med at undergrave sig selv ved kun at se den mørke side af deres egen historie og ignorere Renæssancen og menneskerettighederne. I stedet for at støtte liberale muslimer giver europæerne indrømmelser til islamisterne.

Man må gøre sig bevidst, at islamisterne ikke er kommet for at blive integreret, men for at dominere. Man vil så gerne stole på andre, men skal tage højde for, at det i islam er legitimt at tale med to tunger for at fremme sin religions sag. Islamisternes strategi i Europa er at alliere sig med venstrefløjen for at udnytte dens ideologiske tomrum efter Murens fald. Desuden forstår de at udnytte europæernes værdier. Det er en psykologisk, politisk og kulturel krig, som er velorganiseret og planlagt, og hvor man ikke skal give indrømmelser. Argumentet "det er vores kultur" skal man ikke lade sig fange af. Islamisterne er ikke de eneste repræsentanter for Mellemøstens kultur. Alt for sjældent giver Europa ordet til verdslige intellektuelle fra Mellemøsten. Der er i det hele taget behov for en tilbundsgående kritisk gennemgang af europæiske regeringers politik over for den arabiske verden.«

Hvordan skulle den så formuleres?

»Når vores folk råber om hjælp, lukker jeres politikere ørerne. Når det gælder om at beskytte denne verdens forfulgte, kan man ikke regne med Europa. Politikerne og eksperterne taler konstant om menneskerettigheder, men de har selv tømt menneskerettighederne for indhold. Det er nødvendigt at tage menneskerettighederne op til revision og holde op med at bruge dem partisk - til islamisternes fordel.«

Som for eksempel?

»En fundamentalist kommer til Danmark med sit syge barn og får humanitær opholdstilladelse. Og straks tager han til Mellemøsten for at sætte muslimerne op imod det land, som har modtaget ham og givet lægehjælp til hans søn. Hvad er det for en flygtningekomedie? Vesten giver politisk asyl til islamisterne, men lukker sine grænser for de virkelige asylansøgere, den muslimske verdens minoriteter, som ellers integreres uden problemer. Islamisterne søger tværtimod at nedbryde det europæiske samfunds fundament. Og europæerne ser passivt til. Hvorfor denne lammelse? Er det Saudi-Arabien, der betaler medierne, politikerne, forretningslivet?«

Afbrændinger af kors

Med det spørgsmål risikerer man at løbe panden mod real-politikkens mur.

»Måske, men hvis I lukker øjnene for de undertryktes skæbne, samtidig med at I inviterer fanatikere og mordere indenfor, vil det nødvendigvis få konsekvenser en dag - for jer og for os. For øvrigt er islamisterne allerede i det små begyndt at angribe kristendommen i Europa - ved at brænde kors af i London for eksempel. Nogle forsøger at benægte, at der skulle være nogen forbindelse mellem massakrerne på de kristne i Mellemøsten og det, der sker i Europa nu, men der er unægteligt en ideologisk forbindelse. Under optøjerne i Frankrig i november 2005 hørte man folk råbe ?Allahu akbar?, mens der blev brændt biler af. Optøjerne blev fulgt på tæt hold i den muslimske verden, og i arabiske medier var holdningen ?vi skal støtte vores unge? - som om de unge europæiske muslimer tilhørte dem. De samme medier spredte utrolige løgnehistorier, såsom at franskmænd spærrede muslimer inde i beskidte ghettoer uden vand og varme.

Med karikaturkrisen gik det op for mig, at islamisternes netværk nu har bredt sig til så fjerne lande som Danmark. De islamister kender vi kun alt for godt. Det er dem, der forfølger os. De opfordrer til had, hvad enten de befinder sig i vest eller i øst. Og når I modtager islamisterne i Danmark, bruger de de europæiske samfunds ressourcer og styrke til at presse os endnu mere. Jeg forstår slet ikke, hvordan I har ladet dem komme ind. Har I ingen efterretningstjeneste?«

kultur@jp.dk Desværre er det kun i jp, at man tør tage disse emner op. Politiken og de offentlige medier er allerede i islams vold.

Læs om undertrykkelsen af kopterne i Egypten på side 14