19.10.2006
Markant opfordring.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Italien opfordrer til ikke at give efter for islamiske overreaktioner.
Europa-kommissionens næstformand italieneren Franco Frattini, opfordrer Europa`s politiske ledere til at stå sammen om ytringsfrihed og ligestilling. Franco Frattini sigter her til islam og siger:" Vi må stå vagt om vore grundværdier over for islamiske overreaktioner."
Franco Frattini mener der er grænser for, hvor langt EU skal gå for at respektere muslimske religiøse traditioner. Til dagbladet La Repubblica udtaler han følgende:
" Unionen må trække grænsen der, hvor islamiske traditioner står i modsætning til EU´s grundværdier såsom ytringsfrihed eller ligestilling mellem kønnene - for det er grundpiller i det europæiske samfund."
EU`s justitiskommissær, har ved flere lejligheder advaret om europæisk eftergivenhed og tavshed over for religiøs fanatisme - det skete bl.a. i forbindelse med protesterne over for pave Benedikt´s Regenburg-tale, og en række episoder i Italien om drab, mishandling og tvangsgiftemål af muslimske piger.
Kommissæren tilføjede " at vi når alt kommer til alt jo ikke er underlagt sharia-lovgivning.
Kilde: Dagbladet Information, onsdag den 11. oktober 2006.
|