18.10.2006
Imam sår tvivl om Muhammeds ufejlbarlighed
Forfatter: Harry Vinter
Han må vel herefter betragtes som en frafalden??
Abdul Wahib mener, at muhammeds gerninger skal tolkes på baggrund af den tid, han levede i. Til Berlingeren 12/10 sagde han: ”Det giver ikke nogen mening at tegne Muhammed på den måde. Vi taler om en tid, hvor mennesker blev gift meget unge – også i vor kulturkreds. Børn blev gift ned i 11-12 års alderen.”
(Muhammed giftede sig med Aisha, da hun var 6 år. Men lad det ligge.)
Det revolutionerende i Abdul Wahibs udtalelse er, at Muhammed skal forstås ud fra den tid, han levede i. Hans gerninger har derfor ikke universel gyldighed.
Det må betyde, at f. eks. forbudet mod at spise svinekød må ses på baggrund af datidens hygiejniske forhold, som er anderledes i dag. Så er der vel ingen grund til at opretholde dette forbud!
Og sådan kunne opremsningen fortsætte.
Det store spørgsmål er, om Abdul Wahib nu skal betragtes som frafalden.
For sådanne ordinerede Muhammed dødsstraf.
Men det skal måske også ses ud fra datidens forhold, og gælder måske heller ikke mere.
Det må man da håbe for Abdul Wahib.
|