15.10.2006
Mange tyrkere er efterkommere af folkedrabets ofre
Forfatter: Harry Vinter
De ved det bare ikke
Det franske parlaments vedtagelse angående folkemordet på armenierne, må hilses velkomment, - selvom lovgivning om den historiske sandhed ikke er den rigtige måde.
Det er blevet moderne at sige undskyld, og det er vel ikke for meget at forlange, at det officielle Tyrkiet siger undskyld til de myrdede og de overlevendes efterkommere.
Det burde være en forudsætning for overhovedet at diskutere samarbejde mellem Tyrkiet og EU.
Det mest tragiske ved de tyrkiske demonstrationer, som den franske vedtagelse afstedkom, er, at mange af de demonstrerende må være efterkommere af folkemordets ofre.
Så mange blev tvangsomvendt til islam, så mange piger blev voldtaget, så mange blev tvangsgift med tyrkere, og så mange af de myrdedes småbørn blev optaget i tyrkiske familier, at mange – rigtig mange – nulevende tyrkere må være efterkommere af folkedrabets ofre.
De ved det bare ikke selv.
|