07.10.2006
Britiske tilstande, - hvornår danske?
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Er det tilladt danske betjente ikke at deltage i opløsningen af en pædagogstrejke, fordi hans søn er blandt de strejkende???
De fleste danskere ønsker uden tvivl, at Danmark skal forblive som et land og samfund, hvor der er enighed om de grundlæggende værdier. I dagligdagen vil det sige at alle er forpligtiget, og beskyttet af loven og forfatningen.
Det skal man ikke regne med i fremtiden, -hvis multietniseringen fortsætter. Loyaliteten, - det er en størrelse der er forbundet med holdninger og følelser!!! Netop i disse dage oplever Storbritannien en sag der afslører, at et britisk statsborgerskab,- samt en ansættelse i det berømte britiske politikorps, ikke er nok til at føle sig solidarisk med det samfund man er en del af.
London´s politimyndigheder har netop imødekommet en "britisk" muslimsk betjents ønske om fritagelse for sikkerhedstjeneste foran den israelske ambassade i London.
Det er politiksk korrekthed når den er værst. En farlig korrekthed!!!
En opløsende kurs, der ender i en perforering af staten, der er beskytteren af lov og ret!!!
Sagen vedrører betjent Alexander Omar Basha, der er ansat i London Metropolitan Police. Basha er blevet fritaget fra tjeneste som væbnet sikkerhedsvagt foran den israelske ambassade af "personlige grunde" , nærmere bestemt, fordi den 24-årige "britte" ikke var "følelsmæssigt parat" til opgaven.
Beslutningen om fritagelse er taget af Londons øverste politimyndighed torsdag.
Den konservative skyggeindenrigsminister, David Davis, er oprørt over beslutningen, og udtaler til Daily Telegraph , "at enhver undtagelse, som fritager en politibetjent fra tjeneste af politiske, ideologiske eller religiøse grunde er en katastrofe."
The Sun har en anden forklaring på fritagelsen. The Sun hævder, at den unge betjent havde " moralske kvababelser" ved at passe på israelerne, mens bombardermenterne mod Libanon stod på.
The Guardian oplyste, at betjenten som muslim ikke havde noget imod at beskytte israelere, men at han var nervøs for at ville blive "udvalgt" som mål for islamiske ekstremister.
Men det er ikke første gang noget sådant sker.
Ifølge chefbetjent Ali Dizae, der er rådgiver for de sorte britiske betjentes organisation - the National Black Police Association er sagen ikke speciel: Han siger, at der hele tiden er betjente, som får dispentation for opgaver af alle mulige grunde.
Den israelske ambassade beklagede hændelsen, men udtalte til tv-stationen ITN, at den fortsat føler sig tryg ved det lokale politis sikkerhedsforanstaltninger.
kilde:Dagbladet Information/Weekend den 7.- 8. oktober 2006.
Annegrethe Rasmussen, Informations Europakorrespondent.
|