05.10.2006
Gensidighed fra Islam.Tak!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Paven: Slut med kun at opfylde muslimske ønsker, man må forvente at kristne ønsker opfyldes i muslimske lande.
I Vesten er der mange intellektuelle, politikere, præster og medie-folk, der taler om respekt og dialog med herboende muslimer. Men det er yderst sjældent, at nogen stiller højlydte krav til den islamiske kulturkreds, om at respektere de kritsne menigheder i de muslimske lande.
Efter pave Benedikt`s forelæsning i Regensburg, er der kommet en del fokus på netop dette problem. Det er på tide. Sandheden er jo, at de islamiske lande forfølger de kristne menigheder på groveste vis.
Det ønsker paven at ændre på.
Ifølge Vatikan-ekspert, John L. Allen Jr. Vatikan-korrespondent for bladet The National Catholic Reporter, er paven ikke en person man render om hjørner med.
J. L. Allen Jr. skriver i et indlæg i New York Times bl.a
"Den nye pave er tougher, både hvad angår det Vatikanet kalder reciprocitet (gensidighed) - krav om, at islamiske stater skal give samme friheder og rettigheder til kristne og andre religiøse mindretal, som muslimer modtager i Vesten. Når Benedikt i sin beklagelse søndag siger, at han ønsker en `ligefrem´og ærlig dialog, er ordet `ligefrem` ikke tilfældigt. Han ønsker dialog med tænder."
Sikkert derfor, samlede pave Benedikt den 23. marts i år sine 179 kardinaler til en konference, - for lukkede døre med forholdet til islam som hovedemne.
En af konklusionerne var, at den katolske kirke måtte indtage en noget skarpere holdning til problemet med den manglende trosfrihed i flere islamiske lande.
"Vi skal opgive den diplomatiske tavshed," erklærede en af pavens nærmeste biskop Rino Fisichella, der er rektor for Lateran-universitetet i Rom bagefter.
Pave Benedikt mindes dagligt om berettigelsen af kravet om reciprocitet.
Netop nu opføres Europas største moske i Rom. Financeret af den saudi arabiske olie - pengetank.
Det sker samtidig med, at kristne ikke alene er forhindret i at bygge kirker i Saudi-Arabien, - enhver form for dyrkelse af den kristne tro - eller andre religioner - er ulovlige og bliver straffet af myndighederne.
Jo, der er al mulig grund til at vise "tænder" frem for en tom og falsk dialog med islam.
Paven (Joseph Ratzinger) biskop af München og Freising har støtte fra sit hjemland.
Den 26. september skrev Süddeutsche Zeitung under overskriften
"Tal videre, Benedikt" følgende:
"Paven har lovet at videreføre sin forgængers forsoningsarbejde, som det er skitseret i det 2.Vatikanerkoncil, der fremhævede det, der var fælles for kristendommen og islam.
Betoningen ligger på `videreføre`.For paven er ikke tilfreds med de hidtidige resultater.
Han mangler to ting, for at dialogen kan blive ægte. For det første gensidighed. De friheder, især trosfriheden, som muslimer med rette gør krav på i vestlige lande, må gælde fuldt ud for kristne i Saudi-Arabien og Iran.
For det andet skal varme temaer ikke undgås. Hertil hører islams forhold til vold.
Benedikt XVI viste i mandags, hvor meget dialogen med islam betyder for ham.
Men hans kirkes tidligere, nu angrede synder skal ikke lukke munden på ham.
Han kommer ikke til at blive en bekvem samtalepartner."
Kilde: Dagbladet Politiken, lørdag den 30.september 2006.
|