I Jyllands-Posten 1/2 demonstrerer Ritt Bjerregaard den selvpåførte uvidenhed og fraværet af dømmekraft, som i hendes tid som ledende S-politiker var med til at føre partiet på katastrofekurs: Hun vil have en indsamling iværksat til fordel for den nu strafdømte tidligere chef for PET Jakob Scharf.

Hendes belæg er udtalelser fra den ”den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen”, mht. harmløsheden i de oplysninger, Scharf har offentliggjort i sin bog.

Bonnichen trækker massivt på den misforståelse, at han har været chef for PET, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Som oplyst i JP 23/2 2009 avancerede han efter 32 lange år i 1997 til ”chefkriminalinspektør”, hvilken stilling han forlod i 2006 som 63 årig. Dette er ikke den normale fratrædelsesalder PET-chefer, der nemlig er jurister, men derimod for folk med en almindelig politibaggrund.

Bonnichsen er som bekendt altid god for et hurtigt, medieattraktivt synspunkt om PET. Han har dermed opnået status som sandhedsvidne, uden at journalisterne gør noget særligt ud af de problemtikker, der knytter sig til hans overfladiskhed og lånte fjer.

Bjerregaard vil ”gerne have at vide, hvad der foregår” i PET. Hun begriber åbenbart ikke, at hvis en sådan tjeneste skal kunne fungere – herunder forsyne landets politiske ledelse med nødvendig information om hvad der foregår omkring dem - må ingen vide mere om tjenestens daglige arbejde, end de har behov for at vide.

I øvrigt er det ikke raketvidenskab at indse f.eks., at en tidligere PET-chefs, Scharfs, nedvurderende omtale af en søstertjeneste, som PET har brug for til sikring af vores alle sammens tryghed, ikke egner sig for eksponering i en kommerciel udgivelse.

Når man har set, at fremtrædende personer med samme status og personlige egenskaber som Bjerregaard tidligere endog har kunnet finde på at lave indsamlinger til fordel for en person, PET anså for KGB-indflydelsesagent, undrer det imidlertid ikke, at hun mener, successen må kunne gentages i relation til Scharf.