01.10.2006
Stærk statsminister!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Anders Fogh Rasmussen er imod de kræfter, der forsøger at begrænse ytringsfriheden.
Under Muhammed-krisen, valgte statsminister Anders Fogh Rasmussen den kloge linje, ved ikke at sige undskyld til de oprørte og krænkede muslimer, og ved personligt ikke at give udtryk for, hvad han mente om Morgenavisen Jyllands-Posten´s Muhammed-tegninger.
Nu her et år efter bryder Anders Fogh Rasmussen sin tavshed.
Det sker i en bog `Muhammed-krisen`, der udkommer på tirsdag den 2. oktober. Forfatteren er Per Bech Thomsen, tidligere chef for nyhedsbureauet Reuters i Danmark.
Til Per Bech Thomsen, siger Fogh Rasmussen følgende:
”Der var mange danskere, der havde svært ved at se, at tegningerne var krænkende, mig selv inklusive.
De troende, det gælder alle religioner, kan ikke forlange, at andre uden for de troendes kreds skal overholde de leveregler, dogmer og læresætninger, der gælder for den enkelte troende.”
Samtidig understreger Anders Fogh Rasmussen at ytringsfriheden ikke er til forhandling. Hverken når imamer beder ham om at få medierne til at behandle muslimer med respekt, eller når den muslimske organisation OIC i FN-regi vil have gennemført, at religiøse hensyn skal stå over ytringsfriheden.
Til Ritzau understreger statsministeren sit syn på ytringsfrihedens kår under og efter Muhammed-krisen med følgende:
”Det er gået op for mig, at vi må kæmpe for mange af de værdier, som vi måske har taget for givet. Ytringsfriheden er ikke en given ting. Der faktisk kræfter, som i ramme alvor arbejder for at lægge begrænsninger på ytringsfriheden.
Begivenhederne siden – senest selvcensuren i Berlins Opera – understreger min pointe. På den positive side tror jeg, at mange danskere har fået øjnene op for, at danskere med muslimsk baggrund er en meget forskelligartet gruppe, som ikke repræsenteres af de mest yderliggående imamer.”
Kilde: MetroXpress/Thomas Ambrosius. Fredag den 29. september 2006
Ritzau.
|