04.01.2019

Migranttrafikken over Middelhavet er ved at være i gang igen.

Forfatter: Peter Krogsten



Migranttrafikken over Middelhavet er ved at være i gang igen. Jeg har fået adgang til alle data vedrørende de deltagende skibe, men mere om det senere.

SeaWatch3 har været tæt på Zuwara i Libyen fra før jul og til i dag, og fart- og kursdata fortæller om mange opsamlinger. På vej tilbage til Spanien var de ved oliefeltet Bouri, hvor man standsede et par timer før man fortsatte. Andre migrantfærger som Vos Hestia, har også været der flere gange. Jeg ved ikke hvad de laver der, om omlaster migranter til Frontex skibe, provianterer, bunkrer (påfylder brændstof) eller hvad. Lige nu er man tæt syd for Malta og ”afventer ordrer”, formentlig afventer man tilladelse til at sejle ind i Valletta.

Professor Albert Penck er en 68 år gammel trawler, der sejlede fra La Coruna tidligt i december og var ved Libyens kyst 27/12 2018. Her fulgte man samme søgemetode som andre NGO skibe ved at sejle langsomt frem og tilbage lige uden for Libyens grænse, og flere gang lå skibet stille. Derefter sejlede de længere ud fra kysten, og foretog det samme. Man satte så kurs mod Malta, hvor man har været i lidt over et døgn ”afventende ordrer”. Formentlig afventer man tilladelse til at sejle ind i Valletta.

Aquarius, der nu hedder Aquarius Dignitus, efter Læger Uden Grænser officielt deltager i skibets drift, er på vej til Cadiz. Skibet har ligget længe i Marseilles mens problemerne med registrering blev løst, og skibet er nu registreret i Liberia som survey vessel – opmålingsskib. Italien forlangte det beslaglagt som sikkerhed for omkostningerne ved besætningens uansvarlige håndtering af biologisk farligt affald. Medicinsk- og hospitalsaffald blev dumpet i almindelige affaldscontainere. Nu da trafikken mest sker over strædet ved Gibraltar kan Aquarius Dignitus deltage på fuld tid i spansk farvand. Dermed bliver det et internt spansk anliggende, som Spanien kan bede andre lande om ikke at blande sig i. Der er ganske kort over, kortere end Storebælt, og da skibet flere gang har haft over 800 ombord på de 2-3 dage lange tur fra Libyen til Italien, kan det blive et betragteligt antal over den meget korte tur mellem Spanien og Marokko. Jeg har været med færgen for en del år siden, det tager et par timer fra Algeciras til Ceuta. 

Den Spanske Kystvagt deltager hyppigt og aktivt, men på grund af de korte t ure og skibenes høje hastighed på over 25 knob - 50 km/t kræver det konstant overvågning.

Open Arms var i Zarzis i Tunesien og sejlede derfra omkring 1/12 2018. Lidt udenfor havnen foretog skibet bevægelser, der tyder på, at der var andre skibe i nærheden. Det er set tidligere. Derefter var man ud for Libyen et par dage, og sejlede så direkte hjem til Barcelona, hvor det og Open Arms sejlskib på 30 meters længde Astral ligger nu.

Mare Ionio, en gammel italiensk slæbebåd under italiensk flag, foretog et rejse fra Sicilien til Libyen i oktober, men det er ikke muligt lige nu at oplyse mere om turen, ligesom detaljer om skibet er meget sparsomme. Det vides af SOS Mediteranee og muligvis også Open Arms støttede turen.

Lifeline og Seafuchs er stadig i Valletta på Malta. Alle oplysninger om ejerforhold m.v. er ikke tilgængelige mere.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>