Multietniseringen af Europa har de seneste 20 år skabt så store problemer, at der nu er opsparet en god portion modstand mod det virkelighedsfjerne projekt rundt om i de europæiske lande.

Så meget, så der idag er flere og flere der kan se hvor store problemer, vi har pådraget os. Indtil videre, er der ikke sket noget afgørende i de lovgivende forsamlinger, her er alvoren endnu ikke trængt igennem.

I Danmark taler integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om, "At de muslimske organisationer i Danmark har en stor opgave i at fortælle danskerne, at islam kan gå hånd i hånd med værdierne i det danske samfund."

 Integrationsministeren reagerer sådan, på en undersøgelse fra Catinèt Research lavet for Ritzau.

Den viser, at hver fjerde dansker er blevet mere negativ overfor for Islam efter Muhammed-krisen. Kun 2,4 procent er blevet mere positive. Hver sjette er blevet mere negativ over for muslimer i Danmark. 

Rikke Hvilshøj siger til disse kendsgerninger. "At muslimerne i Danmark har en markedsføringsopgave i at få fortalt det danske samfund, at islam og muslimske værdier sagtens kan fungere sammen med moderne vestlige værdier i et samfund som det danske." 

Den optimisme er efterhånden ved at være sjælden, og heldigvis for det.

 Læser man udpluk af de ledende artikler fra europæiske dagblade, er der ved at komme en realisme, der tager udgangspunkt i det man ser og oplever i det virkelige liv. Det må man kalde et fremskridt.

 Under overskriften " Giv ikke efter for islamisterne", skrev Sydsvenska Dagbladet forleden følgende:

 "Mønstret fra den danske karrikaturkrise går igen. På begge sider. I den muslimske verden: mord og mordtrusler, angreb på kirker, voldelige protester, krav om undskyldninger og afbigt.

I vest: hænder som vrides, trykkende tavshed, refleksmæssig selvransagelse, kritik mod paven, som ikke forstår at vare sin tunge (...) fra Sveriges muslimske råd kommer de sædvanlige, selvretfærdige fraser. `Respekt`og `tolerance` efterlyses, men ikke en antydning om, at dette skulle være noget, der burde kræves af alle.

 Trist, men ikke uventet. Ifølge islamisterne skal islam være en religion hævet over al kritik: Sådan, som det er i Iran eller Saudi Arabien, skal det også være i resten af verden. Det er naturligvis et krav, som ingen, der tror på demokrati og menneskerettigheder, på tolerance og virkelig dialog, kan acceptere.

Uanset religiøst tilhørsforhold.

Det er på tide at tale tydeligt om dette. Eftergivenhed er ingen løsning."

 Under overskriften "Det schweiziske eksempel" skriver den store konservative spanske avis ABC følgende:

 "Udfaldet af den schweiziske folkeafstemning om stramning af asyl - og udlændingelovene er en nøje afspejling af den gennerelle bekymring i hele Europa over integrationsproblemet, selv med den nuance, at det, som er vedtaget i Schweiz, ikke vil kunne efterlignes direkte inden for EU. De udviklede samfund står over for udfordringen med at integrere millioner af mennesker, som ankommer på jagt efter en bedre fremtid. De indtil nu anvendte politikker er ikke tilstrækkelige.

Den multikulturelle pluralisme efter britisk model er alvorligt udfordret efter 7-J (bombeattentatet i London 7.juli sidste år, red). Det system, som anvendes i Frankrig til integration i de republikanske værdier, har spillet fallit over for dannelsen af byghettoer og oprørene i yderkvartererne.

 I Tyskland svarer ideen om indvandreren som en `gæstearbejder`, der en dag vil rejse bort igen, ikke til de faktiske kendsgerninger. Holland er allerede ophørt med at være et paradis af tolerance."

 Under overskriften "Kunst skal være fri" skriver den venstreorienterede Berliner Zeitung om Deutsce Oper, der har taget Mozart´s opera Idomeneo af plakaten af frygt for muslimsk vrede følgende:

 "Den tyske kultur er verdensberømt for sit statsligt betalte mod.

Så meget kunstigt blod flyder der intet sted i verden som på vores scener. I litervis hælder man stadest over hovedet, som nøgne mennesker skider, masturberer, og ejakulerer, og når man ikke kan finde på mere, der kan få nogen til at løbe rasende bort, så stiller man et kors op ved siden af et orgie, så den stedlige biskop i det mindste bliver presset af sin menighed til at forfatte et protestbrev (...) Provokationerne er et udtryk for den frihed, som dette land, 60 år efter afslutningen af fascismen, på en ejendommeligt usikker, selvplagerisk, ja hensynsløs måde er stolt af (...)

 Kunst må først og fremmest være fri, siger formanden for Det Tyrkiske Samfund i Tyskland, Kenan Kolat. Kirsten Harms (operachefen,red) falder desværre de mange muslimer i ryggen, som i deres egne lande kæmper mod censur."

Kilde:dato, onsdag den  27. og torsdag den 28. september 2006.