Julen nærmer sig, og Biblens fortælling om den barmhjertige samaritaner anvendes jævnligt som argument for indvandring til Danmark. Men hvad var det helt præcist, samaritaneren gjorde, da han mødte en nødstedt mand på vejen ifølge Jesu lignelse?

»Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.« (bibelselskabet.dk)

Altså hjalp samaritaneren med egne midler den nødstedte uden vederlag, stillede eget transportmiddel gratis til rådighed og tilkøbte derefter af egen lomme ydelser som den nødstedte senere modtog fra tredjepart. Til sammenligning er det personligt en gratis omgang når indvandringslobbyister ruller den røde løber ud for velfærdsindvandring til Danmark. Den mangeårige milliardregning tørres af på skatteyderne, mens under-Danmark må bære de personlige omkostninger ved at bo i belastede boligområder og sende deres børn til indvandrertætte skoler.

Vore dages falske samaritanere er blinde for den store skade, de forvolder på samfundet i almindelighed og den danske underklasse i særdeleshed - så foruden dette læserbrev burde indvandringslobbyen genopfriske lignelsen om bjælken i eget øje.