Anders Bruun Laursen sendte 27/6 følgende spørgsmål til Statsministeren:

1: Hvorfor informerer De og medierne ikke folket om Euromediterranien og dens løfter til araberne om de facto EU-medlemsskab i Napoli 2003?

2: Hvorfor vil regeringen fjerne vor 1000-årige danske kultur og erstatte den med islam (UNESCOS Kulturkonvention, Anna Lindh, udenrigsministeriets Dansk Center For Kultur og Udvikling)?

3: Tror De, at tavsheden skaber tillid til EU og regeringen efterhånden, som vi spreder kendskab til rænkerne?

Venlig hilsen

Anders Bruun Laursen har modtaget følgende svar dateret 29/8:

Kære Anders Bruun Laursen

Tak for din e-mail af 27. juni 2006 om EU’s Middelhavssamarbejde.

Lad mig begynde med at rette den misforståelse, at arbejdet med at skabe et frihandelsområde med EU’s sydlige naboer er det samme som EU-medlemskab. Det er det ikke. EU forhandler frihandelsaftaler og samarbejdsaftaler med lande i hele verden – i Afrika, Mellemøsten, Asien, Latinamerika og mange andre steder. Det indebærer ikke udsigt til medlemskab af EU, men det er til stor fordel for både EU og de lande, som EU indgår aftalerne med. Det er klart, at vi i EU har en særlig interesse i at sikre demokrati, stabilitet og økonomisk udvikling i vores nærområder som f.eks. Nordafrika og Mellemøsten.

På Euro-Middelhavsministerkonferencen i Napoli den 2.-3. december 2003 blev de overordnede politiske målsætninger for Middelhavssamarbejdet gentaget fra den oprindelige Barcelona-erklæring fra 1995. En af disse målsætninger er at etablere et frihandelsområde i Middelhavsregionen i 2010 mellem deltagerne i Euro-Middelhavssamarbejdet. Målet om at etablere et frihandelsområde i 2010 indebærer, at de sydlige medlemmer af samarbejdet til gengæld for gennemførelsen af omfattende politiske og økonomiske reformer gradvist kan opnå adgang til det indre marked, herunder mulighed for at opnå adgang inden for områderne for den fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer. Der er altså tale om, at den gensidige markedsåbning mellem EU og de sydlige partnerlande anvendes som tilskyndelse til at sikre fremdrift i bestræbelserne på at udvikle demokrati og markedsøkonomi.

København, den 29. august 2006