12.09.2006
Terror, - ikke nogen naturlov!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Stop al muslimsk indvandring til Europa.
Gratis-avisen Urban`s udgave den 11. september havde på forsiden et stort billede af Word Trade Centers to tvillingetårne i New York, under billedet står overskriften:
"Terroren er kommet for at blive. Det skal blive værre, før det bliver bedre, og Danmark er et oplagt terrormål, mener danske terrorforskere.
Terrorforsker ved Aalborg Universitet Johannes Dragsbæk Schmidt siger følgende til Urban:
"Danmark står meget, meget højt på listen. Vi er med i en ulovlig krig i Irak, vi er med i Afghanistan, og vi fører en meget pro-israelsk politik. Sandsynligheden for, at der vil ske noget, er skærpet pga. Muhammed-krisen.
Og så er der klimaet og tonen ifht. folk, der har en anden trosretning, der er ekstrem. Det gør det klart, at Danmark kommer længere og længere op på listen som et sandsynligt mål. Ikke så højt som USA men næsten." Og risikoen er steget ifølge en anden terrorforsker,Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet, der siger følgende til Urban:
"Der er risiko for, at Danmark bliver ramt. Den tendens, vi har set i Europa, er, at lokale grupper udvikler sig uden anden indblanding end medier og internettet.
Mulighederne i Danmark er de samme som i England. Jeg tror dog, at risikoen er mindre i Danmark, fordi det er et mindre land, og et meget mere gennemregisteret land.
Folk er lettere at kontrollere, og Efterretningstjenesten har fået de beføjelser, den ville have."
Men de to forskere er af den mening, at antallet af forsøg på terrorangreb vil stige.
Jeg har nu den opfattelse, at terror er noget der kan bekæmpes. Det er samtidig noget et land som Danmark, selv kan gøre meget for at forhindre, - og beskytte sig imod. Terror, er ikke nogen naturlov.
Årsagen til, at Danmark kan blive et mål for terror, er jo, at vi selv har givet 210.000 muslimer permanent opholdstilladelse i Danmark, -en stor del har ovenikøbet fået tildelt dansk statsborgerskab.
Det er fra det islamiske miljø evt. terrorplaner kan ventes. Det er i dette parallel-samfund tilrejsende terrorister kan finde husly!!!
Derfor, er det bydende nødvendigt, at der ikke bliver givet opholdstilladelser til personer fra den islamiske kulturkreds. Dernæst at få antallet af herboende muslimer nedbragt så meget som muligt.
Det vil betyde en større mulighed for at undgå terror i Danmark.
Det er danske politikeres pligt at drage omsorg herfor.
Kilde: Urban mandag den 11. september.
|