06.09.2006

Europa på anklagebænken!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Bent Jensens kronik får nok en omtale. Men han er også værd at lytte til.

  

Professor, dr. phil, Bent Jensen´s  kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag den 2. september er et "anklageskrift" mod de politiske kræfter i Danmark og Europa, der sidder og "fedter  bag hækken", når det gælder opgøret med de mange totalitære og farlige Mellemøst-regimer.

 Det er som Bent Jensen, skriver Europas rolle  i Israels eksistenskamp mod folkemordsregimerne i Mellemøsten, som er en farce, der truer med en skønne dag at ende i en tragedie.

 Dette dybt alvorlige anliggende, uddyber  kronikøren  med følgende:

 " Europæiske politikere taler hele tiden bevidstløst om "konflikten i Mellemøsten", som om der kun var denne ene konflikt mellem Israel og islamisterne. De har talt så længe, og de europæiske medier har været så ensidige, at mange - også danskerne - tilsyneladende i fuld alvor tror, at Israel er den største trussel mod verdensfreden. 

Ikke det aggressive, truende Iran, men det demokratiske Israel, som befinder sig på en lille landstrimmel i periferien helt ude ved Middelhavet. Det er for dumt at bilde sig selv og andre ind, at alt ville ånde fred og ingen fare, hvis Israel ikke eksisterede.

 Regionen er gennemsyret af konflikter, der ikke har det fjerneste at gøre med de få tusinde blomstrende kvadratkilometer at gøre.

 

"Europas" politik i denne del af verden er i det hele taget oprørende. Danske virksomheder, bl.a. den berygtede Arla-koncern, underskriver aftaler med islamiske stater om, at de vil boykotte Israel, hvis de kan få lov til at sælge deres produkter til de stater, der vil tilintegøre Israel.

 Den danske regering og EU yder milliardstøtte til regimer, der dag ind og dag ud via aviser, tidskrifter, skolebøger, radio og tv udspreder formørket antisemitisme.

Israelere og jøder - islamisterne skelner ikke - beskrives som forrædere, og den jødiske nation som en kræftbyld, der forårsager alle denne verdens katastrofer.

 De understøtter denne propaganda med korancitater og henvisninger til europæiske, antisemitiske klassikere som falskneriet Zions Vises Protokoller.

 Danske politikere deltager i demonstrationer, hvor Hizbollahs maskinpistolfane vajer.

Lige nu brænder den danske regering et millionprojekt af, der under en kliche`om "dialog" og "brobygning" reelt er udtryk for fedteri og underkastelse under islamistiske regimers krav om at udstøde og brændemærke Israel"

  

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 2. september 2006.

 

Kronik "Europa" - en gammel hore. Professor, dr.phil, Bent Jensen Syddansk Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810