23.08.2006
En fabel, som er god at blive klog af
Forfatter: Glenn Pacharzina
Ludvig Holberg: Katten begiver sig i Munke-Orden.
Katten, saasom den merkede at Jagten tog meer af, efterdi Musene, der nøye havde udstuderet alle hans Konster, idelig stode paa Skildtvagt for at beskytte sig imod ham, besluttede at begive sig i Munkeorden, for under Hellighedens Maske desbedre at kunde besnære. Han lod sig derfor af en Farve sværte, og gav tilkiende, at han nu som Munk havde vendt Verden Rygg. Da dette kom Musene for Ørne, opvaktes heftig Glæde blant dem, saasom de meente nu at være befriede for al Frygt og Fare, efterdi Munkene intet Kiød maa æde. De lod sig derpaa ikke alleene frit see udi Kattens Nærværelse, men endogsaa familiariserede sig med ham. Katten blev en Tiid lang ved sin Opførsel, for at giøre dem meer og meer troehiertige. Endeligen, da en stor Hob af Muus havde forsamlet sig, og han saae Leylighed til en god Fangst, tog han Masken af og myrdede dem alle, saa at ingen af dem undkom, uden een eeneste Muus, som sagde, at Katten var slem tilforn, men at han var bleven reent bandsatt, siden han blev Munk.
FABELEN LÆRER, AT AF ALLE ULOVLIGE MIDLER TIL AT BESNÆRE, INTET ER SIKKERE END DET SOM SKEER UNDER HELLIGHEDS MASKE.
***
Overstående lille fabel stammer fra Ludvig Holbergs Moralske fabler. Den indlysende morale ved denne fabel synes at være ganske klar, nemlig at det bedrag, der sker under nobelt dække, ofte er det mest vellykkede. Set i et nutidigt dansk perspektiv synes det imidlertid relevant yderligere at fremhæve følgende væsentlige moralske slutning:
En kat vil altid, uanset hvilke maske, den iklæder sig, være en kat med alle de for denne art karakteristiske egenskaber. Det følger logisk heraf, at en kat aldrig vil være i stand til at etablere fredelige og venskabelige relationer til mus. Disse vil altid være i permanent fare ved en kats tilstedeværelse i deres nærvær, og de vil, dersom de lade sig bilde noget andet ind, betale for denne fejlslutning med selve deres eksistens.
Dette bør give alle nutidige kritisk tænkende danskere stof til eftertanken i relation til de af vore ”vise” fædre på Christiansborg inviterede muslimske gæster. En muslim altid være muslim, uanset om vedkommende nu er ”demokratisk muslim”, ”velintegreret”, eller ”veluddannet”, eller hvilken maske han i øvrigt vælger at i klæde sig. I relation til den danske befolkning vil konsekvensen af muslimers tilstedeværelse i deres livsrum altid være den samme som kattens i musenes.
|