22.08.2006
Brat opvågning!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Tysklands import af fremmedarbejdere giver nu alvorlige Kopfschmertzen.
Tyskland er på overfladen et roligt og velordnet samfund. Derfor må det være en brat opvågning for den tyske nation, med meddelelsen om, at terrorister nu også er i aktion i Tyskland. Også her er de indblandede unge veluddannede muslimske mænd.
Det samme var tilfældet med gruppen fra Hamborg der stod bag terrorhandlingen i New York den 11. september 2001. Nu er det en 21. årig libanesisk ingeniørstuderende Yussef Mohammed, med bopæl i Kiel, samt en medgerningsmand, der stadig er på fri fod, der er mistænkt for at ha´ placeret bombekufferter i to regionaltog i Nordrhein-Westfalen den 31. juli.
Med god grund frygter den tyske forbundsregering og politiet, at Tyskland er i overhængende fare for at blive skueplads for terrorangreb, efter at de planlagte bombeangreb for tre uger siden kun blev afværget på grund af terroristernes "håndværksmæssige" fejl, der forhindrede bomberne i at eksplodere.
Der er mange islamister i Tyskland, og der er mange togstrækninger i det store central-europæiske land. Også her vil efterretningstjenesterne komme ud for en håbløs opgave. Som den tyske indenrigsminister Wolfgang Schäuble har udtrykt sig: " Sagen er usædvanlig alvorlig. Så tæt på har truslen aldrig været før. Det er fuldstændig uvist, hvor mange potentielle terrorister der bor i Tyskland."
Sådan kan det gå, når fredelige europæiske lande igennem 40 år lader en stor islamisk indvandring finde sted. Mange muslimer er lig med "mange" aktive islamister og aktive sympatisører. Hvis man ønsker ændre på dette, - er repatriering nødvendig!!!
Kilde:24 timer, mandag den 21. august 2006.
|