Det seneste terror-forsøg i Heathrow  Lufthavn, i London, har sat gang i debatten om, hvordan Storbritannien skal tackle de store problemer med det 1,6 millioner store muslimske samfund i landet. 

Det er en meget vanskelig opgave den store gamle nation, har skaffet sig selv på halsen, ved kritikløst at åbne sine grænser for alverden. Jeg tror ikke det er muligt at forene britisk levevis og sædvane, med en totalitær og intolerant religiøs kulturkreds som den islamiske.

 Det er der andre, der også sår tvivl om.

Den 11. august, skrev The Times i London følgende:

 " - Var terroristernes plan om at sprænge fem amerikanske fly i luften blevet ført ud i livet, ville konsekvenserne med Scotland Yards ord have været "massemord i ufattelig skala."

Mindst 1500 mennesker ville være blevet dræbt - mænd, kvinder og børn, kristne, muslimer og ateister, ferierejsende og forretningsmænd, brændt lemlæstet til døde af patologiske fanatikere, hvis perverterede forestilling om muslimsk frelse angiveligt driver dem til at konspirere om at skabe sådanne blodbad(...).

 Igennem det seneste år har britiske muslimer været i en tilstand af vilrede, chokerede over at erfare at London-bombemændene var født og opvokset i Storbritannien:

I stedet for at integrere sig søgte de identitet i fremmedgørelse.

 En del har været gjort, og nogle muslimske ledere er vågnet op fra paralyserende fornægtelse til at argumentere mere ihærdigt for en bedre forståelse af deres tro - såvel af muslimer som af andre. Ikke desto mindre var det nedslående i går, at høre muslimske grupper ytre åben skepsis og påstå, at politiet blot forsøgte at intimidere muslimerne med deres razziaer, ligesom de beskyldte regeringen for med de seneste anholdelser at søge at bortlede kritikken af dens linje i forhold til Libanonkrigen.

 Slig selvforblændelse er ekstrem farlig. Islam har en identitetskrise, den selv må bekæmpe. Religionen er offer for en ondartet infektionssygdom, der blander testosteron og nihilistisk teologi, og som har ramt et mindretal af unge muslimer.

 Der vil være kritikere og kynikere, også ikke-muslimske, som igen vil fortælle os, at hvis blot vores udenrigspolitik var en anden, ville truslen øjeblikkelig forsvinde og ekstremismen fordufte.

Men de, som er rede til massemord, vil ikke lade sig fredeliggøre af denne eller hin politiske fluktuering.

 Jihadierne ser det vestlige samfund som iboende ondt og som en eksistentiel trussel imod deres puritanske, obskure islam-version.

 De kan ikke finde sig til rette med ligeberettigelse mellem kønnene, vestlige værdier, tolerance eller demokrati. For dem er de palæstinensiske og irakiske kontekster blot kulisser for at indføre en ideologi, der er intolerant til det yderste og anser moderate muslimer for frafaldne.

 En ændret politik i forhold til begge konflikter ville blot få dem til at søge andre retfærdiggørelser for deres fanatisme."

 T 

Kilde: Dagbladet Information weekend 12.-13. august 2006.