17.08.2006
Fup og bedrag!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Det er synd, men Dansk Folkeparti svigter os og bliver mere og mere konturløst.
I et sommer-interview af Mette Klingsey, Dagbladet Information, med Dansk Folkeparti´s leder Pia Kjærsgaard den 1. august, kommer de to kvinder ind på mange områder i dansk politik.
Til slut interviewet kommer der lidt om multietniseringen af Danmark, det område mange vælgere tror er det afgørende for Dansk Folkeparti.
Sådan forholder det sig ikke. Læs følgende usammenhængende vrøvl!!
Mette Klingsey:
" Talen falder på integration og arbejdsmarked. Også her har DF`s formand et par skarpe ord med på vejen til regeringen:Den kræver for lidt og giver køb på danske værdier for at tilgodese indvandrerne, mener Pia Kjærsgaard, der ikke holder sig tilbage for at tage en gammel debat om tørklædet."
Pia Kjærsgaard:
" Det handler om en værdidebat og om sammenhængskraften. Her mener jeg, at V og K har været for slappe og givet los. I Danmark går man ikke med tørklæde, for det er et forkert politisk signal at sende. Man skal stille nogle krav, og så er det i virkeligheden ligegyldigt, hvor folk kommer fra, og om de hedder Brian eller Muhammed.
Jeg bliver glad, når jeg ser forbilleder på en vellykket integration. Rollemodeller, der kan motivere andre. Jeg ved godt, at nogen synes, det er for meget, men jeg tror sådan set, at det er meget godt."
Det var perlerne fra formanden for det parti, der i 11 år har "markedsført" sig som et parti der vil modarbejde indvandring fra lande uden for den europæiske kulturkreds.
Det har ikke noget med et tørklæde at gøre.
Jeg skal ikke tøve med at kalde det "Politisk fup og bedrag"
Kilde: Dagbladet Information tirsdag den 1. august 2006.
Mette Klingsey.
|