11.06.2004

Topmøde kort efter Parlamentsvalget

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Nu gælder det om at skabe et Fort-Europa!

Topmøde kort efter Parlamentsvalget 

Nu gælder det om at skabe et Fort-Europa!

Få dage efter valget til Europa-Parlamentet mødes EUs stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles den 17. og 18. juni.

Her skal politikerne forsøge at nå til enighed om traktatudkastet til en ny forfatning for det udvidede EU.

Det er anden gang, man drøfter dette på et topmøde. Ved topmødet i Italien i december 2003 faldt det med et brag. Hovedsageligt på grund af et svagt italiensk formandskab.

Lykkedes det ikke denne gang, er det et spørgsmål, om ikke traktatudkastets dage er talte!!

Det betyder ikke noget i den politiske dagligdag for EU. Nice-traktaten opfylder alt, hvad der er behov for, når et konføderalt samarbejde imellem de 25 lande skal reguleres.

Set fra min vinkel ville det ikke være noget negativt!

Den irske EU-formand Bertie Ahern er ikke optimistisk. Han siger ifølge Morgenavisen Jyllands Posten d. 5 juni følgende:

”Problemet er, at mange EU-lande står fast på nationale interesser. Vi er slet ikke dér endnu. Forhåbentligt vil EUs udenrigsministre gøre fremskridt i næste uge, men jeg ved, at vi kommer til topmødet med uløste problemer.”

Bertie Ahern udpeger striden om EU-Kommissionens sammensætning og stemmevægte som de helt store problemer.

Det er kort sagt magt, det drejer sig om!

Europa-Parlamentsvalget har officielt ikke noget med topmødet at gøre, men dets resultat vil utvivlsomt blive gransket nøje.

Dels, hvor mange af de 340 millioner vælgere, der har stemt, og dels – og måske især, hvor mange, der ikke har.

Dernæst vil man nærlæse valgresultatet og se på, hvilke kandidater, der er blevet valgt.

Er det føderalister, konføderalister eller direkte modstandere af EU, der er blevet valgt?

Det er et barometer, der fortæller i hvilken retning europæerne ønsker, EU skal udvikle sig.

For de stats- og regeringsledere, der skal igennem en folkeafstemning om den ny EU -traktat, er det af største interesse.

Det gælder for Storbritannien, Irland, Belgien, Luxembourg og Danmark, mens Holland og Portugal overvejer at følge efter.

Meningsmålinger i mange nye såvel som ’gamle’ EU -lande fortæller, at EU -skepsis og direkte modstand er stigende mange steder.

Ifølge Ritzau d.1. juni udtaler professor ved universitetet i den tyske by Mannheim, Hermann Schmitt, som er forsker i europæisk politik bl. a:

”At europæerne i højere grad end før har fået indsigt i det fælles samarbejde og nu stiller flere krav til EU -samarbejdet og dermed bliver mere kritiske overfor den europæiske beslutningsproces.

Derfor går mange af de europæiske stemmer til partier, der lover mere gennemsigtighed og mere indflydelse for den enkelte borger. Og det er som regel EU-kritiske partigrupper.”

Hermann Schmitt har i flere år forsket i vælgeradfærd og partier i Europa, og han peger på befolkningerne i Sverige, Danmark og Storbritannien som de mest EU-fjendtlige.

Portugal og Italien er derimod de mest positive.

Personligt vil jeg som gammel organiseret EU-modstander sige:

”I dag er der en ny dagsorden.

Det handler om at skabe et Fort Europa !!!

For at skabe fred, fremgang og sikkerhed for europæerne.

Det vil sige et EU uden Tyrkiet og andre lande, der ikke tilhører den europæiske kulturkreds, som medlemmer.

Et muslimsk land kan tilslutte sig Københavner-kriterierne nok så meget.

Men at overholde dem vil være en helt anden og umulig sag!!

Dernæst handler det om at være med til at præge et Europa, der udenrigs- og sikkerhedspolitisk fastholder et nært samarbejde med USA og Rusland.

Et Europa, der har Nato med som den afgørende sikkerhedspolitiske partner.

Fortsættelsen og udbygningen af denne politik afgøres i fremtiden bl. a. i EU-regie – herunder i Europa-Parlamentet.”

PS: Københavner- kriterierne

Minimumsbetingelserne for at nye ansøgerlande som Tyrkiet kan optages i EU kaldes ”Københavner-kriterierne” fordi de blev vedtaget på et topmøde i København i 1993. Heraf fremgår det, at medlemskab forudsætter: 

1.      At kandidatlandet har etableret stabile institutioner, der garanterer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for beskyttelse af mindretal.

2.      At kandidatlandet har en velfungerende markedsøkonomi og kan klare sig i konkurrencepresset og over for markedskræfterne i EU.

3.      At kandidatlandet er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskabet, og herunder at den kan tilslutte sig sigtet med en politisk, økonomisk og monetær union.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810