07.08.2006
Tre modige kvinder.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Tre vidunderlige øjenåbnere prøver at vække Europa.
I debatten om Islam`s fremmarch på europæisk territorium, er der tre kvinder man især skal hæfte sig ved.
Det er Ayaan Hirsi Ali, Orianna Fallaci, og Bat Yeòr (rigtige navn Giselle Littman)
Ayaan Hirsi Ali, er født i Somalia 13. november 1969. Hendes far var en ledende politiker. Han var modstander af kvindelig omskæring, men i hans fravær gennemførte Hirsi Ali´s bedstemor indgrebet på den femårige Ayaan. Hun flygtede fra et planlagt tvangsægteskab. Fik politisk asyl i Nederlandene i 1992 og var fra 2003-2006 medlem af Andet-kammeret for det lberale parti.
Siden 2005 har hun erklæret sig som ateist. Hun har udgivet en række essays der er oversat til dansk bl.a "Jeg anklager" (Jyllands-Postens Forlag).
Blandt de emner Hirsi Ali skriver om, er Islams og Muhammeds undertrykkelse af kvinder, ytringsfrihed, terror og "nødvendigheden af selvrefleksion i islam." I en kronik i The Brown Journal of World Affairs i 2005 skrev Ayaan Hirsi Ali bl.a.:
"Næst efter frygten for direkte voldshandlinger synes der at herske stor bekymring for de sociale, religiøse og politiske bevægelser rundt om i Vesteuropa.
Disse bevægelser opererer parallelt med terroristernes netværk og arbejder som regel med personer (bønneledere og missionærer), der har til opgave at sprede det yderliggående budskab om Islam. Disse bevægelser udgør de dominerende kræfter bag spredningen af islamisk fundamentalisme i nutidens Europa. Generelt har disse organisationer ikke selv nogen voldelig dagsorden, men mange unge mænd passerer gennem disse grupper på deres vej mod en ekstremistisk, millitant form af deres religion.
Disse grupper tilvejebringer frugtbar jord for nye terrorister, men efterretningstjenesterne har ikke tilstrækkeligt kunnet infiltrere grupperne. Rapporter fra adskellige vesteuropæiske efterretningstjenester peger på, hvordan deres netværk fungerer som sikre tilflugtsteder.
Her lever fjendtligheden mod de vestlige samfund så godt, at potentielle terrorister og deres ideer på ingen måde irettesættes."
Orianna Fallaci.
Født i Firenze 29. juni 1929. Modstandskæmper som 15- årig. Journalist og fra 1967 forfatter til politisk reportage i artikler og bøger fra hele verden. Fallaci har interviewet bl.a Henry Kissinger, Ayatollah Khomeni, Muammar Ghaddafi, Yasser Arafat. Orianna Fallaci er idag bosat i New York. Trods alvorlig sygdom, der var ved at sætte en stopper for Fallaci´s forfattervirksomhed, blev hun så ansporet af terrorangrebet 11. september 2001, så hun skrev bogen "Vreden og stoltheden" et angreb på Islam og terror, - og et forsvar for Vesten.
Bogen solgte en million eksemplarer i Italien, der blev fulgt op af to andre bøger bl.a "La Forza della Ragione" (Fornuftens kraft) på 278 sider er forsættelse af essayet mod "Ahallahs sønner", som hun skrev efter terrorangrebet 11. september.
I La Forza della Ragione ("Fornuftens kraft") skriver hun blandt andet følgende:
"Europa er i færd med at sælge sig selv som en luder til sultanen, og velmenende mennesker, kirken samt venstrefløjen såvel som borgerlige partier lukker øjnene for, at Europa er ved at blive overtaget af fanatiske tilhængere af Allah."
Orianna Fallaci har den opfattelse, at det ikke blot er terroraktioner og yderliggående mullaher, europæerne skal frygte. Men mest af alt de muslimske kvinders frugtbarhed. Herom skriver hun:
"Kendsgerningerne er, at muslimer i EU årligt sørger for 10 pct. af de nyfødte, i Bruxelles endog 30 pct. og i Marseille 60 pct. Det er en del af en erobringskunst, som end ikke Alexander den Store, Julius Cæsar eller Napoleon kunne matche
Dette er den eneste kunst, hvor Allah´s sønner altid har været uovertrufne. Kunsten i at erobre og underkaste. Selv om kun et lille mindretal af muslimer i Europa hylder en forelæsning af Koranen, er det en illusion at skelne mellem en god og en dårlig udgave af Islam."
Den verdenskendte forfatter hævder, at billedet er det samme i Holland, Italien, Danmark Spanien og Tyskland. Men Vesten mærker det ikke, siger hun.
Orianna Fallaci angriber samtidig de vestlige demokratier for at være anti-demokratiske, med bedrag og løgne, fordi de ikke hører på deres egne borgere,, men tvinger dem til at udleverer dem til fjenden. Fallacia har fået mange ubehageligheder for sit modige forfatterskab. Hun har fået sat prædikatet " en ussel racist" på sig.
Bat Yeòr ( Giselle Littman).
Født i Egypten 1935. Frataget sit egyptiske statsborgerskab i 1955, fordi hun var jøde. Blev gift med David Littman og blev britisk statsborger. Bosat i Geneve siden 1960. Dæknavnet betyder "Nilens datter". Lever skjult og opgiver ingen personlige data af frygt for islamisterne.
Bat Yeòr forsker i islams behandling af kristne og jøder gennem tiderne og har indført begreberne "dhimmi" og "dhimmificering" i debatten. En dhimmi er en kristen eller jøde under muslimsk herredømme. Dhimmier er andenrangs borgere underkastet en række diskriminerende og ydmygende forskrifter.
Ifølge Bat Yeór er de arabiske regimer og de muslimske mindretal hastigt ved at forvandle hele den europæiske politiske og intellektuelle elite til dhimmier, en proces disse eliter aktivt fremmer. I sin seneste bog" Eurabia" (2005) hævder Bat Yeòr at Europa allerede har opgivet kampen, Europa er blevet blandingsproduktet Eurabia, og Kontinentet har mistet sin identitet.
Da Bat Yeòr var en ung pige, måtte hun flygte fra Cairo, og med sine forældre fandt hun asyl i London. Det var i 1957, og størstedelen af jøderne fra de muslimske lande måtte i disse år flygte. Samlet set forlod ca. 600.000 jøder de muslimske lande i disse år.
Bat Yeòr`s , hævder, at myten om muslimsk tolerance over for deres ikke muslimske undersåtter ikke holder vand.
Hendes bog Eurabia har givet genlyd overalt i Europa. Det velanskrevne engelske magasin Spectators bragte en hel forside, og skrev:
"Din fremstilling af den muslimske intolerance over for sine minoriteter står i stærk modsætning til den normale fortælling i Vesten"
Det må siges også at være tilfældet i Danmark.
Kilder:Kristeligt Dagblad den 26. august 2005.
Morgenavisen Jyllands-Posten/kulturweekend fredag den 4. august 2006.
|