02.08.2006

Hvorfor er israelerne så onde??

Forfatter: Ole Hasselbalch

Hvorfor hører vi ikke om grunden til tilsyneladende meningsløse bombardementer???

Medierne formidler massivt det indtryk, at israelerne dræber og lemlæster civile – ja, at de endog forsætligt myrder FN-observatører. Historier om bombninger af huse, civile biler m.v. dominerer nyhedsbilledet.

Det er også tydeligt, at journalisterne har let ved at komme frem til steder, hvor sådant har fundet sted, og at de har let ved at få både gode foto-motiver og øjenvidner, der kan give maleriske detaljer om myrdede børn.

Hvilke fordele har israelerne mon af at bombe boliger og udslette FN-poster?

De, der tænker sig om, kommer nok i tanke om, at israelernes sandsynligste motiv til at bombe boliger og FN-poster er, at de vrimler med hizbollaher.

Hvorfor skal vi stopfodres med letkøbte historier, når det, der er brug for, er en seriøs undersøgelse af baggrunden for bombningerne?

Hvornår hører vi et interview med en israelsk militærperson, der fortæller detaljerne om, hvorfor man har valgt at bombe?

Det er simpelt hen for ringe at lade Hizbollah bruge FN og civile som bombeskjold uden at anholde dette grove misbrug.

Den slags reportage vil  næppe heller motivere Hizbollah til større tilbageholdenhed i brugen af civile som brændstof i mediekrigen.

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810