18.07.2006
Gør som Nicolas Sarkozy i Frankrig!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Kære DF. Hvordan kan I dog opgive hjemsendelser???
Når det gælder udvisninger af illegale indvandre og repatriering af herboende fremmede fra tredjelandene, er der ikke længere noget politisk parti på Christiansborg, der aktivt vil fremføre disse krav.
MF.for Dansk Folkeparti, sognepræst Jesper Langballe, har i et svar til redaktør Georg Metz, Dagbladet Information klart tilkendegivet, at -alle, der har fået tildelt permanent opholdstilladelse, eller statsborgerskab, skal kunne beholde dette. Det er en klar situation:
Det betyder, at antallet af fremmede fra tredjelandene i Danmark vil stige og stige de næste mange år. Konsekvensen af denne holdning er, at danskerne med sikkerhed kommer i mindretal i deres eget land i løbet af de næste 40-50 år. Det er som sagt en klar situation, - men en trist situation.
Indvandremodstanden i Danmark har ikke længere noget sted at sætte sin lid til, - det er uden omsvøb, - et ynkeligt politisk bedrag !!!
I Frankrig, er der mere konsekvens. Her har indenrigsminister Nicolas Sarkozy besluttet, at alle illegale indvandrere skal registreres og på det lange stræk udvises.
Der findes ca 400.000 illegale immigranter i Frankrig. En del af dem kom i løbet af 1990erne, hvor der ankom ca 90.000 om året. det betød, at det franske system ikke havde nogen mulighed for at behandle de mange sager. Det er man nu begyndt på med henblik på udvisning.
Indenrigsminister Sarkozy, har fastsat et mål på 25.000 udvisninger i 2006. mod knap 20.000 i 2005.
Straffen for at skjule en illegal indvandrer er op til fem års fængsel og 30.000 euro i bøde. Denne nødvendige kurs i Frankrig, har skabt protester fra forskellig side.
Formanden for menneskerettighedsorganisationen La Ligue Francaise des Droits de I`Homme, Jean-Louis Dubois, er rasende og mener det er uværdigt for Frankrig.
Han opfordrer borgerne til at bryde loven og forhindre, at udlændinge med skolebørn bliver ført ud af landet.
Jean-Louis Dubois hævder, at Nicolas Sarkozy fisker i brune vande for at hente stemmer fra Le Pens tilhængere fra Front National ved at stramme udlændingekursen.
Indenrigsministeren, der meget muligt er Frankrigs kommende præsident, er ikke uden bekymring for de illegale immigranter.
Han har besluttet, at enhver der møder frivillig op ved myndighederne og derefter frivilligt forlader landet får 4.000 euro for ansøgeren, 3.000 for ægtefællen og 2.000 for hvert af parrets første tre børn.
Tilmed en stor bonus, hvis man har forladt Frankrig inden den 15. august.
Dernæst har Sarkozy her på det seneste givet ordre til politipræfekterne om, at udstede 500-1500 opholdstilladelser, hvis børn har gået i skole siden 2005, og som reelt ikke har nogen forbindelse til oprindelseslandet. Det er udlændingepolitik af denne sort, Danmark har brug for!!!
Kilde: Dagbladet Politiken/Aske Munck,Paris Søndag den 2. juli 2006.
Le Figaro, Libèration
|