12.07.2006
Dansk Folkeparti´s kapitulation.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
En kapitulation, der i høj grad kan blive katastrofal for Danmark.
I et svar til redaktør Georg Metz, Dagbladet Information 7. juli, skriver medlem af Folketinget for Danske Folkeparti Jesper Langballe følgende vedr. permanent ophold:
"DF har ikke foreslået, at nogen skal fratages den permanente opholdstilladelse, han eller hun har erhvervet sig. Det er en gylden regel, at en "begunstigende forvaltningsakt", som juristerne kalder det, ikke kan trækkes tilbage. Det, jeg har talt om, er nytildelinger af tidsubegrænset opholdstilladelse til asylanter. Det bør ikke som hidtil være en sag, der afgøres mekanisk efter en bestemt opholdstid."
Det sidste, kan Den Danske Forening fuldt tilslutte sig!!! Men når det gælder "den gyldne regel" og den "begunstigende forvaltningsret", da hører enigheden op. Det er jo den rene kapitulation overfor den vanvittige multietnisering og islamisering af Danmark.
Jeg stiller spørgsmålet:
Har Dansk Folkeparti´s folketingsgruppe gennemtænkt, hvad en sådan beslutning har af konsekvenser for den demografiske udvikling i Danmark?
Den Danske Forening, kender konsekvenserne. Nemlig, at danskerne bliver i mindretal i deres eget land, - i løbet af to generationer.
Det at opsige "permanente opholdstilladelser" og "statsborgerskab", det er -alene - et spørgsmål om politisk vilje. Der er intet i Folkeretten, ej heller i de internationale konventioner, der forhindrer Danmark heri. Det kan blot konstateres, at den politiske vilje til at fastholde, - og fremføre det fornødne, - ikke - er til stede hos Dansk Folkeparti!!
Jeg tillader mig at drage den slutning, at den nødvendige kurs i indvandrerpolitikken, ikke længere er repræsenteret i Folketinget!!!
Kilde: Dagbladet Information. Fredag den 7. juli 2006.
|