11.07.2006
Berlingeren om Muhammed
Forfatter: Harry Vinter
Artikelserie med fortielse af det væsentlige
DDF har sendt Berlingeren en kommentar - som næppe bliver bragt - hvori det blandt andet hedder:
Påfaldende er det, at begrebet ”dhimmi” og ”Umar-pagten”, som fastlægger de ydmygende betingelser, som ikke-muslimer skal underkaste sig, hvis de vil (over) leve under islam, ikke har været omtalt med et ord i reportagen ”Angående Muhammed”. Det til trods for, at de efterleves i hele den muslimske verden den dag i dag. Det er ligeledes påfaldende, at Den Danske Forening, som har beskæftiget sig indgående med udlændingepolitikken i snart 20 år, glimrer ved sit fravær blandt de interviewede. I modsætning til de såkaldtre eksperter har foreningen nemlig haft ret i alle de prognoser og advarsler, foreningen har fremsat siden sin stiftelse i 1987. Mange mediefolk er imidlertid mere optaget af at konstruere deres egen virkelighed end at beskrive den eksisterende. Som en tidligere chefredaktør for BT engang belærte foreningen: ”Antallet af fremmede drejer sig ikke om matematik, men om holdninger”.
|