05.08.2018
Set i bussen mellem Roskilde og Taastrup
Forfatter: En læser
Den religiøse følelse vokser, når bussen nærmer sig Taastrup
Set i bus 123 mellem Roskilde og Taastrup:
Foran sidder et tilsyneladende almindeligt ungt par i typisk sommerbeklædning, han i T-shirt, hun med bare arme og mørkt udslået hår.
Men da bussen nærmer sig Taastrup, sker der en forvandling. Kvindens bare arme forsvinder under en stor trøje, og det udslagne hår bliver samlet og skjult under et stort tørklæde.
Han sætter sig på et andet sæde, og de to kender tilsyneladende ikke hinanden. De forlader bussen hver for sig.
Muslimske kvinder skulle angiveligt tildække sig af religiøse årsager. Et spørgsmål presser sig derfor på: Hvorfor vokser religiøsiteten, når bussen nærmer sig Taastrup???
|